Annonce
Danmark

S-borgmestre ønsker at minister skrotter håndtryks-lov

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Borgmestre kalder håndtryks-lov udansk og ønsker den fjernet. Minister har ikke taget endelig stilling til den

Op til Socialdemokratiets kongres i weekenden lægger flere S-borgmestre nu afstand til den stærkt omdiskuterede håndtryks-lov, som trådte i kraft i år.

Med loven er det blevet gjort lovpligtigt, at personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, skal give hånd til en borgmester eller embedsmand ved en grundlovsceremoni.

Men det bør ifølge S-borgmestrene droppes, skriver DR. Derfor appellerer de til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om at han og regeringen skrotter loven.

En af dem, som ønsker loven fjernet, er borgmester på Lolland Holger Schou Rasmussen (S). Han kalder loven for "symbolpolitik" og "et skråplan".

- Det er meget udansk, og jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Det er ikke åbenhed og frisind. Den lov skal droppes, for den handler jo bare om at ramme nogle kulturelle minoriteter, som ønsker et dansk statsborgerskab.

- Det næste bliver vel, at jeg som borgmester skal danse vals eller polka med de nye statsborgere, så de dermed kan vise, at det kan de også finde ud af, siger Holger Schou Rasmussen til DR.

Også borgmesteren i Thisted, Ulla Vestergaard (S), er kritisk over for loven.

Hun mener, at det er udansk at tvinge folk til at give håndtryk, og at det er fjollet at skulle bruge tid på sådan en lov.

- Det at få statsborgerskabet er jo faktisk en stor dag for nye danske statsborgere, og det skal ikke overskygges af et håndtryk.

- Jeg håber virkelig, at ministeren lige overvejer en ekstra gang, om det ikke er for udansk, at man skal give håndtryk for at være værdig som dansk statsborger, siger Ulla Vestergaard til DR.

Efter at Mattias Tesfaye er tiltrådt som udlændinge- og integrationsminister, har han ikke taget endelig stilling til, om han og regeringen vil beholde loven eller fjerne den.

Han har tidligere udtalt, at han først gerne vil overvære flere ceremonier med håndtryk for bedre at kunne vurdere, om ceremonierne fungerer i praksis.

Håndtryks-loven blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet afviste i den forbindelse at stemme om lovforslaget.

Begrundelsen var, at det var naturligt at give hånd, og at man derfor ikke behøvede at lovgive om det.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce