Annonce
Danmark

S-borgmestre til Mette Frederiksen: København bør betale mere til hele landet

Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune:-Vi gør det ikke op i geografi. Men udligning er et nulsumsspil, og derfor er der også nogle, som vi mener får for meget i dag. I de modeller, vi kører med, er det blandt andre København. -Som systemet er nu, kommer de, der har mange borgere fra de udgiftstunge befolkningsgrupper, til at mangle finansiering, og så kommer man til at tilgodese kommuner med mange borgere i de aldersgrupper, hvor de ikke koster så mange penge. Det er alle universitetsbyerne med mange unge, der ikke koster særligt meget. - København er en af de kommuner, der kommer til at aflevere mere. Sådan vil det være. De har en markant lavere skatteprocent. Hvorfor skal vores borgere betale et højere kontingent for en service, der ligger under den i København. Jeg vil ikke modsige min formand, jeg siger bare, at uanset partifarve og regeringsmagt handler det om rimelighed.
Hovedstadsområdet kommer til at bidrage mere til resten af landet i en ny udligningsreform. Det er flere jysk-fynske S-borgmestre overbeviste om, selv om statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) ikke ville svare direkte på spørgsmålet, da modstanderen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), stillede det under onsdagens duel i Aabenraa.

Skal København bidrage mere økonomisk til resten af landet, når der efter valget skal forhandles om en udligningsreform?

Svaret fra Socialdemokratiets partiformand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, var undvigende, da hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag deltog i valgkampens anden duel mellem de to i Aabenraa med JydskeVestkysten og avisen Danmark som værter. Han undgik til gengæld at svare på, om det samme gælder de sjællandske kommuner nord for hovedstaden.

Avisen Danmark har efterfølgende spurgt fem socialdemokratiske borgmestre i Jylland og på Fyn, om de vil sige det mere klart end deres partiformand.

Ingen af dem ønsker at kritisere Mette Frederiksen, men budskabet fra dem står tydeligere, end hendes gjorde i debatten onsdag: Med de demografiske udfordringer, mange udkants- og landkommuner står med, bør en ny udligningsreform flytte penge fra København til provinsen.

Annonce

Bag om historien: Intet klart svar

Avisen Danmark har efter onsdagens direkte duel mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) igen stillet spørgsmålet om Københavns bidrag i en kommende udligningsreform til Socialdemokratiet og partileder Mette Frederiksen.

Vi har også bedt hende eller en repræsentant kommentere udtalelser fra fem jysk-fynske S-borgmestre, vi har interviewet om emnet.

Via partiets pressetjeneste har vi fået et citat fra landdistriktsordfører Magnus Heunicke, der dog ikke forholder sig til hverken Københavns bidrag eller borgmestrenes ønsker. Derfor har vi valgt ikke at bringe svaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce