Annonce
Sønderborg

S er under pres for at genåbne sag

Omkring 170 personer deltog onsdag i et debatmøde på Dalsmark Plejehjem. Det var ansatte, pårørende og beboere, som ikke overraskende var imod, at plejehjemmet fra næste år skal drives af kommunen. Arkivfoto: Timo Battefeld

På mandag drøfter flertalsgruppen, om de skal bede andre advokatfirmaer vurdere juraen bag beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem.

Sønderborg: En beslutning er en beslutning, og Socialdemokraterne i Sønderborg Byråd ønsker ikke, at byrådet igen skal drøfte Dalsmark Plejehjem.

- Kan vi regne med, at når vi har taget en beslutning, så står vi ved den, spørger borgmester Erik Lauritzen (S), der nu overvejer, hvordan han kan afklare diverse "misforståelser" i sagen

For bag om ryggen på partiet tegner sig et flertal, der arbejder på at få en revurdering af argumenterne for at kommunalisere Dalsmark Plejehjem.

- Vi siger: Lad os få undersøgt, om der en mulighed for, at det kan fortsætte som nu. Hvis det så viser sig, at vi ikke har haft det tilstrækkelige grundlag for at træffe beslutningen om at hjemtage opgave, må sagen gå om, sagde Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, til JydskeVestkysten under et debatmøde onsdag på Dalsmark Plejehjem.

Sønderborg Kommune har opsagt driftsaftalen med Danske Diakonhjem fra 1. januar 2020 for selv at overtage driften. Det sker, fordi først kommunens jurister og dernæst advokatvirksomheden Horten har vurderet, at det vil være ulovligt at lade Danske Diakonhjem fortsætte. Opgaven skal enten i udbud eller hjemtages, som det hedder, når en kommune selv tager over. Et flertal i byrådet har valgt det sidste.

Driften af Dalsmark Plejehjem har ganske vist aldrig været kommunal. Men det er kommunen, der betaler, lige som kommunen henviser nye beboere og har tilsyn med, at plejen lever op til kravene.

Annonce

Vi har spurgt dem, der er allerbedst på området. Så må vi også stole på, at hvad de siger er rigtigt.

Erik Lauritzen, (S), borgmester

Nemt at råbe op

Modsat Horten mener Lundgrens Advokatpartnerselskab, at Danske Diakonhjem uden problemer kan fortsætte driften. En vurdering, som Danske Diakonhjem har fået udarbejdet, og som byrådsmedlemmerne tilsyneladende ikke kendte til, da de tog beslutningen.

Efter det er kommet frem, ønsker Fælleslisten og Slesvigsk Parti, at man indhenter flere juridiske vurderinger.

- Det er nemt nok råbe op om, at vi skal have flere til at se på sagen, når vi allerede har haft eksperter til at vurdere, hvad vi skal gøre for at overholde loven, siger Erik Lauritzen, som understreger, at politikerne ikke står med en ny sag, før nogen rejser den.

På et debatmøde onsdag på Dalsmark Plejehjem spurgte flere deltagere til, hvordan Danske Diakonhjem kan have tilsvarende driftsaftaler med 33 andre danske kommuner, som tilsyneladende ikke er fundet ulovlige. Deltagerne opfordrede Sønderborg Kommune til at høre, hvordan andre kommuner vurderer juraen bag.

- Jeg skal ikke forholde mig til, hvordan andre kommuner gør. Jeg kan bare konstatere, at vi som politikere skal overholde loven, siger Erik Lauritzen.

- Men hvis det, vi var enige om for tre uger siden, ikke længere gælder, må vi selvfølgelig snakke om det, konstaterer han.

Det gør flertalsgruppen så mandag aften.

Det bedste og værste

Venstre og Dansk Folkeparti er klar til ikke bare at få nye øjne til at vurdere sagen, men at gå skridtet videre:

- Det bedste ville være, om Danske Diakonhjem kunne fortsætte som hidtil. Dernæst vil vi gerne have opgaven i udbud, så de kan byde på den. Vores tredje prioritet er, at kommunen sælger bygningerne til Danske Diakonhjem, så de kan friplejehjem, siger Dorthe Mehlberg, Dansk Folkepartis medlem af social- og seniorudvalget.

Nøjagtig samme prioritering har Peter Thomsen, Venstres medlem i udvalget.

- Og skulle det vise sig, at opgaven enten skal i udbud eller hjemtages, foretrækker vi klart, at den kommer i udbud. At hjemtage er det dårligste, der kan ske, mener han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Annonce