Annonce
Sønderborg

S er under pres for at genåbne sag

Omkring 170 personer deltog onsdag i et debatmøde på Dalsmark Plejehjem. Det var ansatte, pårørende og beboere, som ikke overraskende var imod, at plejehjemmet fra næste år skal drives af kommunen. Arkivfoto: Timo Battefeld

På mandag drøfter flertalsgruppen, om de skal bede andre advokatfirmaer vurdere juraen bag beslutningen om at fyre Danske Diakonhjem.

Sønderborg: En beslutning er en beslutning, og Socialdemokraterne i Sønderborg Byråd ønsker ikke, at byrådet igen skal drøfte Dalsmark Plejehjem.

- Kan vi regne med, at når vi har taget en beslutning, så står vi ved den, spørger borgmester Erik Lauritzen (S), der nu overvejer, hvordan han kan afklare diverse "misforståelser" i sagen

For bag om ryggen på partiet tegner sig et flertal, der arbejder på at få en revurdering af argumenterne for at kommunalisere Dalsmark Plejehjem.

- Vi siger: Lad os få undersøgt, om der en mulighed for, at det kan fortsætte som nu. Hvis det så viser sig, at vi ikke har haft det tilstrækkelige grundlag for at træffe beslutningen om at hjemtage opgave, må sagen gå om, sagde Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, til JydskeVestkysten under et debatmøde onsdag på Dalsmark Plejehjem.

Sønderborg Kommune har opsagt driftsaftalen med Danske Diakonhjem fra 1. januar 2020 for selv at overtage driften. Det sker, fordi først kommunens jurister og dernæst advokatvirksomheden Horten har vurderet, at det vil være ulovligt at lade Danske Diakonhjem fortsætte. Opgaven skal enten i udbud eller hjemtages, som det hedder, når en kommune selv tager over. Et flertal i byrådet har valgt det sidste.

Driften af Dalsmark Plejehjem har ganske vist aldrig været kommunal. Men det er kommunen, der betaler, lige som kommunen henviser nye beboere og har tilsyn med, at plejen lever op til kravene.

Annonce

Vi har spurgt dem, der er allerbedst på området. Så må vi også stole på, at hvad de siger er rigtigt.

Erik Lauritzen, (S), borgmester

Nemt at råbe op

Modsat Horten mener Lundgrens Advokatpartnerselskab, at Danske Diakonhjem uden problemer kan fortsætte driften. En vurdering, som Danske Diakonhjem har fået udarbejdet, og som byrådsmedlemmerne tilsyneladende ikke kendte til, da de tog beslutningen.

Efter det er kommet frem, ønsker Fælleslisten og Slesvigsk Parti, at man indhenter flere juridiske vurderinger.

- Det er nemt nok råbe op om, at vi skal have flere til at se på sagen, når vi allerede har haft eksperter til at vurdere, hvad vi skal gøre for at overholde loven, siger Erik Lauritzen, som understreger, at politikerne ikke står med en ny sag, før nogen rejser den.

På et debatmøde onsdag på Dalsmark Plejehjem spurgte flere deltagere til, hvordan Danske Diakonhjem kan have tilsvarende driftsaftaler med 33 andre danske kommuner, som tilsyneladende ikke er fundet ulovlige. Deltagerne opfordrede Sønderborg Kommune til at høre, hvordan andre kommuner vurderer juraen bag.

- Jeg skal ikke forholde mig til, hvordan andre kommuner gør. Jeg kan bare konstatere, at vi som politikere skal overholde loven, siger Erik Lauritzen.

- Men hvis det, vi var enige om for tre uger siden, ikke længere gælder, må vi selvfølgelig snakke om det, konstaterer han.

Det gør flertalsgruppen så mandag aften.

Det bedste og værste

Venstre og Dansk Folkeparti er klar til ikke bare at få nye øjne til at vurdere sagen, men at gå skridtet videre:

- Det bedste ville være, om Danske Diakonhjem kunne fortsætte som hidtil. Dernæst vil vi gerne have opgaven i udbud, så de kan byde på den. Vores tredje prioritet er, at kommunen sælger bygningerne til Danske Diakonhjem, så de kan friplejehjem, siger Dorthe Mehlberg, Dansk Folkepartis medlem af social- og seniorudvalget.

Nøjagtig samme prioritering har Peter Thomsen, Venstres medlem i udvalget.

- Og skulle det vise sig, at opgaven enten skal i udbud eller hjemtages, foretrækker vi klart, at den kommer i udbud. At hjemtage er det dårligste, der kan ske, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce