Annonce
Vejen

S-formand bakker lokal folketingsmand op i striden om 10. klasse

- Socialdemokratiet kommer ikke til at støtte, at 10. klasserne flyttes ud af kommunerne og til erhvervsskolerne. Den garanti gav Mette Frederiksen på gruppemødet til Troels Ravn (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet støtter ikke, at 10. klasserne flyttes ud af kommunerne og til erhvervsskolerne. Den garanti har Troels Ravn (S) fået af Mette Frederiksen på gruppemøde i partiet.

VEJEN: Debatten om 10. klassernes fremtid raser, allerede inden forhandlingerne på Christiansborg er begyndt.

Lokalt har folketingsmedlemmerne Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (S) markeret sig. Senest har Anni Matthiesen peget på, at S-formand Mette Frederiksen på et årsmøde for Danske Erhvervsskole og Gymnasier i sidste uge bakkede op om hendes forslag om at flytte 10. klasserne til erhvervsskolerne.

Det har fået Troels Ravn(S) til at tage spørgsmålet op på socialdemokraternes gruppemøde på Christiansborg. Og han siger derfra:

- Socialdemokratiet kommer ikke til at støtte, at 10. klasserne flyttes ud af kommunerne og til erhvervsskolerne. Den garanti gav Mette Frederiksen på gruppemødet.

- Folkeskolen er meget boglig i dag. Vi har behov for også at vægte de praktiske fag, så flere unge mennesker kan se sig selv som håndværkere. En placering af 10. klasse på ungdomsuddannelserne fungerer godt nogen steder, og det skal understreges, nogen steder. For du har ret, Troels, at hvis man sagde, at alle 10. klasserne med et slag skulle placeres på erhvervsuddannelserne, så ville afstandene nogle steder blive for lange. Der, hvor det kan lade sig gøre, er det en spændende tanke, og vi vil gerne knytte 10. klasse og erhvervsuddannelserne tættere sammen, men vi skal tage lokale og geografiske hensyn. Vi har aldrig ønsket, at ansvaret for 10. klasse skulle tages fra kommunerne, eller at velfungerende 10. klassecentre skulle nedlægges i kommuner uden en erhvervsskole, sagde Mette Frederiksen ifølge Troels Ravn på gruppemødet.

Annonce

Vi har aldrig ønsket, at ansvaret for 10. klasse skulle tages fra kommunerne, eller at velfungerende 10. klassecentre skulle nedlægges i kommuner uden en erhvervsskole.

S-formand på partiets gruppemøde

SAGEN KORT

Anni Matthiesen, Venstres børne- og undervisningsordfører, har foreslået, at grundskolens 10. klasse lægges ind under erhvervsskolerne for at få flere unge til at vælge en håndværksmæssig uddannelse og opfylde erhvervslivets behov for faglært arbejdskraft.Troels Ravn, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, skoleleder på orlov og tidligere undervisningsordfører, er kraftig modstander af at flytte 10. klasserne fra kommunerne og folkeskolen.

Lokale tidligere skolefolk, blandt andet Poul Erik Hansen, Askov, ser Venstres forslag som første skridt til helt at afskaffe 10. klasse og gøre dette klassetrin til en begyndelse/indføring til en erhvervsuddannelse.

Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand, støttede i sidste uge på Danske Erhvervsskoler og Gymnasiers årsmøde Venstres forslag: "Jeg synes selv, at Venstres forslag om at flytte 10. klasse på erhvervsskoler er godt."

På et gruppemøde i Socialdemokratiet var Mette Frederiksens standpunkt ændret en del ifølge partifællen Troels Ravn. På mødet gav Mette Frederiksen ifølge Troels Ravn en garanti for, at 10. klasserne ikke flyttes fra kommunerne og til erhvervsskolerne.

Kolding en risiko

Han understreger, at det centrale i hans kritik af Anni Matthiesens og Venstres udmeldinger er, at de ifølge presseomtale ønsker 10. klasserne flyttet til erhvervsskolerne, og at Venstre ikke er nervøs for eventuel modstand, der måtte være i de kommuner, der mister en 10. klasse.

- Jeg er uenig med Anni Matthiessen og Venstre. Sådan et forslag vil betyde, at 10. klasse i Vejen Kommune, som ikke har erhvervsuddannelser med håndværkerlinjer, kunne risikere at skulle flyttes til eksempelvis Kolding. Derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med garantien fra Mette Frederiksen, om at dette ikke kommer til at ske med støtte fra Socialdemokratiet. Venstres forslag er et centralistisk forslag, som vil betyde lange skoleveje, og det vil gøre det vanskeligt at få alle unge med på en uddannelse, siger Troels Ravn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce