Annonce
Aabenraa

S.H. Bilcenter har tilsluttet sig værkstedscertificeringen CAC Certificering

S.H. Bilcenter på Vestvejen har skiftet sin værkstedscertificering ud, således at man for fremtiden er certificeret efter CAC Certificering. Privatfoto

Aabenraa: Værkfører hos S.H. Bilcenter på Vestvejen, Kim Boisen, fortæller, at man har valgt en ny retning for værkstedet.

- Vi har et ønske om, i højere grad at sætte vores helt eget præg på forretningen. Dette har vi selvfølgelig også kunnet gøre før, men både som mærkeforhandler og som medlem af en værkstedskæde er der visse krav i forbindelse med bl.a. markedsføring, der skal overholdes. Dette har vi været glade for indtil nu, men tiden er kommet til, at der skal ske noget nyt, og derfor tager vi dette spring, siger Kim Boisen i en pressemeddelelse.

Som et nyt tiltag, i forlængelse af S.H. Bilcenters nye retning, har de tilmeldt sig au2parts No-Name værkstedskoncept, hvor det er muligt at skræddersy konceptet alt efter hvilke ønsker og behov, værkstedet har.

CAC Certificering er en kontrol af alle de interne faktorer, der spiller ind for at kunne yde en høj kvalitet og tilbyde en god kundeservice.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce