Annonce
Indland

S: Minister skal se på Banedanmarks konsulenter

Her ses togskinner, signaler og tog ved Aalborg Station. Banedanmark har brugt to milliarder kroner på konsulenter til at lave et nyt signalsystem.

Det er dyrt, at Banedanmark bruger to milliarder kroner på konsulenter, mener S-trafikordfører Rasmus Prehn.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal forklare, hvorfor Banedanmark benytter konsulenter som tre af sine fire ansatte i et 23 milliarder kroner dyrt signalprogram.

Det mener Socialdemokratiets trafikordfører, Rasmus Prehn.

Konsulenterne skal opgradere signalsystemet i jernbanenettet. Det fremgår af konsulenthuset Deloittes rapport om projektet.

Konsulenter er betydeligt dyrere end almindelige ansatte. Banedanmark har ifølge rapporten brugt 1954 millioner kroner på konsulenter.

Det skriver Ingeniøren, der har gennemgået Deloittes rapport.

- Ministeren må på banen i den her sag. To milliarder er et voldsomt beløb, siger Rasmus Prehn - i en skriftlig kommentar.

- Ministeren må redegøre for, om det er fornuftig brug af skattekroner, at 75 procent af de ansatte, der arbejder med signalprogrammet i Banedanmark er eksterne konsulenter.

Deloitte forklarer, at 74 procent af medarbejderne er konsulenter.

- En så omfangsrig ekstern bistand i programmet vurderes umiddelbart kritisk for programmets evne til at opbygge og fastholde kompetencer i Banedanmark, omkostningsniveau og i forhold til håndtering af styringsansvaret i programmet, skriver Deloitte i rapporten.

Det store forbrug af konsulenter har ifølge rapporten øget omkostningerne. Det kan skabe problemer, fordi hele enheder er bemandet af konsulenter.

Alle tal om løn er holdt hemmelige for offentligheden. Men konsulenterne kommer fra selskaberne Rambøll, Atkins, Parsons og Ersch+Berger.

Det er problematisk, at konsulenter skal træffe vigtige beslutninger, der vil præge Banedanmark i mange år. Deloitte skriver, at mange af konsulenterne kan erstattes med ansatte i Banedanmark, da projektet løber til 2024.

Ifølge Ingeniøren er Banedanmark begyndt at tage flere opgaver tilbage fra konsulenterne. Mens alle tal er hemmeligholdt beskrives den mulige besparelse som et milliardbeløb.

Banedanmark har ikke villet lade sig interviewe af Ingeniøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];