Annonce
forside

S og LA-kandidat: Det er langt fra nok at kunne læse og regne

Industrijob, som man kender det i dag, forsvinder eller får helt nyt indhold. Det skal skoleelever rustes til, mener to kandidater. Arkivfoto

Folkeskoleelever skal rustes til fremtidens arbejdsmarked. Det betyder, at der skal fokus på andre kompetencer end at kunne læse og regne, mener to byrådskandidater.

Ringkøbing-Skjern: Det er ikke nok at være dygtig til dansk og matematik, hvis man vil have en plads på fremtidens arbejdsmarked.

Det mener de to byrådskandidater Helge Albertsen (S) og Bent Brodersen (LA), som nu kommer med en fælles opfordring til at hjælpe folkeskolen med at rette opmærksomheden mod de nye kompetencer, som bliver afgørende for at kunne få et job, når de bliver voksne.

- De færreste har fantasi til at forestille sig, hvor store forandringer vi faktisk står overfor. Det er en digital revolution, som betyder at job, som vi kender dem i dag om få år forsvinder eller får et helt andet indhold. Derfor er der brug for, at vores skoleelever for eksempel er omstillingsparate og robuste. De skal rustes til en helt anden verden, siger Helge Albertsen, der er LO-formand og byrådskandidat for Socialdemokratiet.

- Skoleeleverne - og deres lærere - kender reelt ikke indholdet i de job, de skal have, fordi der sker så store forandringer. Det skal vi gøre noget ved, siger Bent Brodersen, der er selvstændig og sidder i byrådet for Liberal Alliance.

Annonce

Job forsvinder

Undersøgelser viser, at 800.000 danske job i løbet af de kommende årtier bliver automatiseret. Det svarer til 30 procent af arbejdspladserne.

Det vil ifølge de to kandidater få stor betydning for Ringkøbing-Skjern, som har mange industriarbejdspladser, der især bliver påvirket af udviklingen.

- Det betyder, at kommunen skal være langt mere offensiv for at sikre, at den kommende arbejdskraft er parat til den udvikling, siger kandidaterne.

Helge Albertsen og Bent Brodersen er henholdsvis formand og næstformand i Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjerns bestyrelse, og her har man netop sat gang i udarbejdelse af en ny strategi, som skal ruste eleverne på uddannelsesinstitutionerne til den nye virkelighed.

Det samme mener de to kandidater altså bør ske i folkeskolen.

Det begynder i skolen

- Det handler ikke så meget om penge, men om at rette lærernes fokus på den fremtid og de ændringer i arbejdsmarkedet, som vi ved kommer. Vores idé er at kaste bolden til lærerne - for tingene skal komme nedefra - og erklære os parat til at bakke op med inspiration, oplæg eller andet, så lærerne er med på, hvad det handler om, siger Albertsen og Brodersen.

Samtidig bliver det en opgave at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke - især de ufaglærte, som er særligt udsatte overfor udviklingen.

Noget, der ifølge Helge Albertsen er sat penge af til i forbindelse med trepartsforhandlingerne.

- Når vi vil tage fat i folkeskolen, er det, fordi det er her, det hele begynder. Derfor er det afgørende, at lærerne er klar over, hvilke nye krav der bliver stillet til den kommende arbejdskraft, mener kandidaterne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce