Annonce
Indland

S og R mangler at finde medlem til Folketingets ledelse

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fredag skal partierne vælge folketingsformand og næstformænd. Endnu er det uvist, hvem der skal stå i front.

Det første egentlige møde i det nye folketing afholdes fredag, hvor de nye medlemmer skal underskrive grundloven og vælge Folketingets nye formand, der som embede rangerer lige under dronningen.

Desuden skal de udpege den øvrige ledelse, kaldet Folketingets Præsidium. Kun tre partier har på forhånd lagt sig fast på, hvem de peger på. Det kan skyldes forhandlingerne om at danne regering, hvilket kan få betydning for posterne.

Jobbet som formand indebærer blandt andet at sørge for, at lovarbejdet foregår i overensstemmelse med grundloven og reglerne generelt.

Derudover er det også en repræsentativ rolle, da formanden for eksempel tager imod mange officielle gæster fra ind- og udland.

Formanden vælges af et flertal for et år eller mindre af gangen til oktober, når et nyt folketingsår begynder. Desuden skal partierne udpege fire næstformænd, som kommer fra de fire største partier, der ikke har formandsposten.

Foreløbig er det kun SF og Dansk Folkeparti, der har lagt sig endeligt fast på, hvem der være næstformand. Der er tale om Trine Torp (SF) samt Pia Kjærsgaard (DF), der har siddet fire år som formand.

Venstre laver en midlertidig genudpegning af Kristian Pihl Lorentzen, da folketingsgruppen først skal konstituere sig.

Dermed udestår de to måske mest interessante partier, da der spekuleres i, at posten som formand indgår i forhandlingerne om at danne regering.

På Christiansborg spekuleres der i, at den politiske schweizerkniv og veteran Henrik Dam Kristensen (S) er et godt bud som ny formand.

Den 62-årige smedesøn fra Vorbasse i Sønderjylland er i dag første næstformand i Folketingets Præsidium og bredt respekteret i Folketinget som en erfaren, omgængelig og kompromissøgende politiker.

- Jeg har ingen kommentarer til det, skriver Henrik Dam Kristensen i en sms.

Han har erfaring som minister for en række forskellige ministerier, og derfor kan det også være, at han bliver hevet med på ministerholdet.

En anden mulighed er, at Socialdemokratiet afstår formandsposten til De Radikale som led i en aftale om at danne en ny regering efter folketingsvalget 5. juni.

Det kunne i givet fald åbne for en anden veteran, nemlig den 75-årige Marianne Jelved.

Enhedslisten og Liberal Alliance træder fredag ud af præsidiet til fordel for SF og De Radikale, der begge fik et godt valg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce