Annonce
Indland

S og regeringen skændes om økonomien i sundhedsvæsnet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil have regeringen til at garantere flere penge til sundhedsvæsnet fremover.

Socialdemokratiet meldte sig ret tidligt ud af forhandlingerne om regeringens sundhedsreform, men er fortsat meget interesseret i indholdet af den - og frem for alt også finansieringen.

Det blev understreget på et samråd fredag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) skulle gøre rede for, hvordan regeringen vil finansiere den løbende drift af sundhedsvæsnet i forbindelse med reformen.

Socialdemokratiet ville gerne have ministeren til at sætte præcise beløb på, hvor meget han og de øvrige regeringspartier vil løfte de samlede sundhedsudgifter med fremover, når der som forudset kommer flere ældre og flere kroniske syge.

Et forehavende, man ikke havde meget held med. Kristian Jensen svarende blandt andet:

- Vi ønsker ikke at lave en langsigtet plan for, hvor meget der skal bruges på hvert enkelt område et bestemt år.

- Men vi vil gerne bruge flere penge, så sundhedsvæsnet kan vokse år for år og får de midler, der er nødvendige.

- Derfor vil vi løbende lave en prioritering i forhold til det behov, der er, sagde Kristian Jensen på samrådet.

Her nævnte han også, at regeringen siden 2015 har lagt seks milliarder oven i de årlige sundhedsudgifter.

Det rækker imidlertid ikke langt, hvis man spørger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Han henviser til det såkaldte demografiske træk, som er Finansministeriets skøn over, hvordan de offentlige udgifter vil udvikle sig, når befolkningen bliver ældre.

Kristian Jensen afviser dog, at budgetterne behøver følge beregningerne.

- Det er en mekanisk beregning, som ikke én til én kan overføres til det konkrete behov for flere penge.

- Den tager for eksempel ikke højde for den teknologiske udvikling, som gør det muligt at udføre den samme behandling for færre penge eller udføre nye og bedre behandlinger, der kræver flere penge.

- Derfor vil vi hellere år for år vurdere, hvor stor budgetrammen for sundhedsvæsnet skal være, siger han.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler lige nu om indholdet af sundhedsreformen.

Forhandlingerne drejer sig blandt andet om finansieringen af den Nærhedsfond, der skal betale for opbygningen af den nye struktur med 21 sundhedsfællesskaber.

De løbende sundhedsudgifter og udviklingen af dem har ikke været diskuteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce