Annonce
Indland

S og regeringen skændes om økonomien i sundhedsvæsnet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil have regeringen til at garantere flere penge til sundhedsvæsnet fremover.

Socialdemokratiet meldte sig ret tidligt ud af forhandlingerne om regeringens sundhedsreform, men er fortsat meget interesseret i indholdet af den - og frem for alt også finansieringen.

Det blev understreget på et samråd fredag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) skulle gøre rede for, hvordan regeringen vil finansiere den løbende drift af sundhedsvæsnet i forbindelse med reformen.

Socialdemokratiet ville gerne have ministeren til at sætte præcise beløb på, hvor meget han og de øvrige regeringspartier vil løfte de samlede sundhedsudgifter med fremover, når der som forudset kommer flere ældre og flere kroniske syge.

Et forehavende, man ikke havde meget held med. Kristian Jensen svarende blandt andet:

- Vi ønsker ikke at lave en langsigtet plan for, hvor meget der skal bruges på hvert enkelt område et bestemt år.

- Men vi vil gerne bruge flere penge, så sundhedsvæsnet kan vokse år for år og får de midler, der er nødvendige.

- Derfor vil vi løbende lave en prioritering i forhold til det behov, der er, sagde Kristian Jensen på samrådet.

Her nævnte han også, at regeringen siden 2015 har lagt seks milliarder oven i de årlige sundhedsudgifter.

Det rækker imidlertid ikke langt, hvis man spørger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Han henviser til det såkaldte demografiske træk, som er Finansministeriets skøn over, hvordan de offentlige udgifter vil udvikle sig, når befolkningen bliver ældre.

Kristian Jensen afviser dog, at budgetterne behøver følge beregningerne.

- Det er en mekanisk beregning, som ikke én til én kan overføres til det konkrete behov for flere penge.

- Den tager for eksempel ikke højde for den teknologiske udvikling, som gør det muligt at udføre den samme behandling for færre penge eller udføre nye og bedre behandlinger, der kræver flere penge.

- Derfor vil vi hellere år for år vurdere, hvor stor budgetrammen for sundhedsvæsnet skal være, siger han.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler lige nu om indholdet af sundhedsreformen.

Forhandlingerne drejer sig blandt andet om finansieringen af den Nærhedsfond, der skal betale for opbygningen af den nye struktur med 21 sundhedsfællesskaber.

De løbende sundhedsudgifter og udviklingen af dem har ikke været diskuteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce