Annonce
Indland

S og SF: Regeringen favoriserer privatskolerne

Finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) præsenterede fredag aften aftalen om finansloven for næste år. Den indeholder blandt meget andet 71 millioner kroner i ekstra tilskud til de frie grundskoler.

Regeringen øger igen tilskud til friskoler. Men det bliver rullet tilbage, hvis S får magten, siger ordfører.

Både Socialdemokratiet og SF anklager regeringen for at favorisere fri- og privatskoler med den aftale om finanslov, der blev indgået fredag aften.

Her hæves tilskuddet, den såkaldte koblingsprocent, til 76 procent af det, en gennemsnitlig folkeskoleelev koster.

- Det viser med al tydelighed, at vi har en regering, der prioriterer de få og privilegerede frem for at bruge pengene på vores fælles folkeskole, siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

- Det her handler om ideologi og om, at man vil de få frem for de mange. Det synes jeg er problematisk, siger hun.

- Vi synes tilskuddet er alt for højt. Og vi vil gerne sætte det ned igen til 71 procent og i stedet bruge pengene på folkeskolen.

Det er ikke første gang, den borgerlige regering hæver støtten til de frie grundskoler, som fri- og privatskoler officielt hedder. I perioden 1995-2010 lå koblingsprocenten på 75, men i årene derefter blev den skåret til 71.

Men i de to seneste finanslove, der er indgået med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, er tilskuddet igen sat op til 75 procent.

Og næste år ryger det op på 76 procent, det højeste niveau i den tid, det nuværende tilskudssystem har eksisteret.

- Det er meget bekymrende, at man igen og igen favoriserer privatskolerne over folkeskolerne, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.

- I folkeskolen ser vi, at klassestørrelserne stiger, at der ikke er tid nok til forberedelse, og at der ikke er ressourcer nok. Og alligevel er der i denne her regerings tid blevet sparet på folkeskolerne.

Han anerkender, at nogle friskoler udfylder en vigtig rolle. Blandt andet i mindre landsbyer, hvor den lokale folkeskole er lukket.

- Der er mange friskoler, der gør et fantastisk arbejde og tager socialt ansvar, siger han.

- Men der er også mange privatskoler, der ligger i storbyerne og ikke mangler elever og er med til at gøre, at der bliver et A- og et B-hold i vores skolevæsen.

- Så jeg så faktisk gerne, at man prioriterede friskolerne i yderområderne op og privatskolerne i storbyerne ned. Og grundlæggende mener jeg bare, at man skal prioritere folkeskolen, siger Jacob Mark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce