Annonce
forside

S og V tager det meste: Gode ben er blevet fordelt

Iver Enevoldsen (V) og Søren Elbæk (S) får begge en plads i Hvide Sande Havns bestyrelse. Arkivfoto

Iver Enevoldsen (V) beholder sin plads i havnebestyrelse, mens Helge Albertsen (S) bliver ny formand for forsyningen. Se hvordan de gode ben er fordelt.

Ringkøbing-Skjern: Det var ikke bare fordelingen af de politiske poster, som kommende borgmester Hans Østergaard (V) skulle have til at gå op efter kommunalvalget for uger år siden.

Også de såkaldt "gode ben" har været en del af kabalen. Som udgangspunkt har Venstre og Socialdemokratiet sat sig på langt de fleste bestyrelsesposter. Således bliver den nyvalgte Helge Albersen (S) ny formand for Ringkøbing-Skjern Forsyning. En post, der giver et årligt vederlag på 60.000 kroner. Næstformandsposten skal Gitte Kjeldsen (V) tage sig af. Den giver 40.000 kroner om året. Mens de øvrige pladser i forsyningsbestyrelsen går til Jakob Agerbo (V), Ole Nyholm Knudsen (V), John G. Christensen (S) og Kristian Bøgsted (DF). Bestyrelsesmedlemmerne kan se frem til 20.000 kroner om året.

Nuværende borgmester Iver Enevoldsen (V) har gennem en årrække været formand for Hvide Sande Havn. Det får han mulighed for at fortsætte med. I hvert fald bliver han en af kommunens repræsentanter to i havnebestyrelsen, Søren Elbæk (S) bliver den anden. Den bestyrelsesvalgte formand har udsigt til en betaling på knap 80.000 kroner årligt for arbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce