Annonce
Danmark

S og V vil debattere influenceres reklame målrettet børn: Teknologien har overhalet lovgivningen

Da avisen Danmark besøgte Skt. Klemensskolen i Odense, fortalte flere af de 12-13 årige elever, at de føler de har et særligt bånd til de youtubere og instagrammere, de følger. Foto: Michael Bager
Teknologien er løbet fra lovgivningen. Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, der ønsker en debat om influenceres markedsføring overfor børn. Venstre kalder markedsføringen bekymrende og vil have ministeren til at reagere.

Markedsføring: Børns Vilkår ønsker et forbud mod influenceres markedsføring målrettet børn. Om det er løsningen vil hverken Socialdemokratiet eller Venstre lægge sig fast på, men begge partier mener, influencerne har for frit spil i dag.

- Den massive reklame rettet mod børn bekymrer os, for vi har i dansk reklame og markedsføringslovgivning taget en række initiativer for at beskytte børn, og de bør ikke bare kunne omgåes og underløbes af influencere med flere, siger Ellen Trane Nørby, børneordfører for Venstre.

Når Børns Vilkår tænder advarselslampen nu, skyldes det, at de gennem samtaler med børn på landets folkeskoler oplever, at de ikke kan gennemskue influencernes reklamer. Børnene opfatter instagrammerne og youtuberne som deres venner og er ofte ikke klar over, at de kan være organiseret i bureauer, der matcher dem med virksomhederne, de reklamerer for. Virksomhedernes markedsføring gennem influencere er fortsat stigende, og derfor mener Socialdemokratiet også, det er på tide at give reguleringen af influencere et eftersyn.

- Det er klart, at vi har markedsføringsloven nu, men her er vi i en gråzone mellem traditionel markedsføring og markedsføring på sociale medier, hvor vi har den her "vi er gode venner" relation. Det kræver nye grænser, der skal drages, siger Jens Joel, børneordfører for Socialdemokratiet og fortsætter:

- Vi tager fat på den debat både for at beskytte børn og unge mod markedsføring, de ikke kan gennemskue, men også for at lave færdselsregler på nettet. Meget af den aktivitet, der foregår på nettet er drevet af teknologien og brugerne, og her er endnu et eksempel på, at udviklingen er gået enormt stærkt og er kommet foran lovgivningen.

Annonce

- Minister skal reagere

Børns Vilkår anførte også, at den såkaldte barn til barn markedsføring, der foregår på de sociale medier i dag, slet ikke burde være mulig, hvis markedsføringsloven blev håndhævet. Den opfattelse deler Ellen Trane Nørby.

- Omgåelse af markedsførings og reklamelovgivningen rettet mod børn er en problemstilling vi bliver nødt til at have ministeren til at reagere på. Enten ved at sikre en bedre håndhævelse, eller hvis nødvendigt ved at Folketinget ser på, om lovgivningen kan omgåes så børn ikke beskyttes i det omfang, vi har ønsket, siger hun.

Debatten om influencere og deres indflydelse på børn og unge nåede for alvor politikerne på Christiansborg denne sommer, da den kendte Youtuber og Instagrammer Fie Laursen forsøgte at tage sit eget liv, efter at have delt et selvmordsbrev med sine 334.000 følgere på Instagram. Det fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) til at foreslå, at influencere med mange tusinde følgere fremadrettet skulle underlægges Pressenævnets regler.

Bedre oplysning til børnene

Netop influencernes påvirkning på børn er noget af det, Jens Joel (S) gerne vil have med i debatten om internetstjernerne på Youtube og Instagram.

- Når de ikke er markedsføringssøjler, men nogle der påvirker, skal de være opmærkesomme på, de har et ansvar for de tanker og bevægelser, de sætter i gang. Når de kommunikerer til utrolig mange, mener vi også, de skal omfattes af de regler og etiske kodeks, som massemedierne og reklamebureauerne er, siger han.

Hos Enhedslisten er børneordfører Jakob Sølvhøj enig i, at der skal ses på influencernes påvirkning af børn. Men han mener også, at en del af indsatsen bør være at give børnene bedre digitale kompetencer.

- Det er moralsk forkasteligt, at virksomheder prøver at prakke børn produkter på gennem influencere. Men det vi kan er at sørge for at være meget restriktive, så det fremstår tydeligt, der er tale om reklame fra en virksomhed. Samtidig skal vi sørge for, at børn og unge bliver gjort bevidste om, hvad de kan blive udsat for på nettet. Vi kunne advare børn om den her markedsføring, som måske har et annoncestempel, men som alligevel kommer til at fungere som skjult reklamevirksomhed i de unges bevidsthed, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce