Annonce
Indland

S og V vil reducere drivhusgasser med 60 procent

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Venstre er klar til at binde sig til en reduktion af drivhusgasser med 60 procent, siger Løkke.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen foreslår, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i 2030 i forhold til 1990. Det skal ske via en klimalov med bindende delmål frem mod 2050.

Den målsætning er Venstre parat til at binde sig til, hvis man samtidig kan blive enig om "pengene og metoderne", siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Ellers er det jo bare et slogan i en valgkamp, siger Lars Løkke Rasmussen søndag i en debat på TV2.

Lars Løkke Rasmussen henviser til, at Socialdemokratiet foreslår en bindende klimalov med bindende delmål frem mod 2050, som Mette Frederiksen ønsker skal stemmes igennem i Folketinget.

Men en lov er ikke nok i sig selv, mener Løkke:

- Det nytter ikke at gå ned i Folketingssalen og stemme for en klimalov med nogle partier, som ikke har pengene. Hvis partier i oppositionen vil rulle udlændingepolitikken tilbage eller bruge for mange penge på det offentlige forbrug, så kan det ikke lade sig gøre at bruge de samme penge på klimaet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Svaret tilfredsstiller dog ikke Mette Frederiksen. Hun ønsker et klart ja til klimaloven fra Lars Løkke Rasmussen allerede nu.

- Det blev et nej. Det noterer vi, siger Mette Frederiksen.

Opgørelse fra en række forskere, som blev omtalt i Jyllands-Posten i sidste uge, viste, at både Venstres og Socialdemokratiets klima-politik ventes at reducere CO2 med lidt mere end 60 procent i 2060.

Siden har Socialdemokratiet søndag ændret deres plan, så man nu ikke længere tager om CO2-udledning, men om drivhusgasser.

Landets forskere er dog ikke helt enige om, hvor effektive klimaplanerne er.

Søndag sagde professor ved Syddansk Universitet Henrik Wenzel, der forsker i energisystemer og klima, at Socialdemokratiets nye mål om drivshusgasser er gode, men at forslagene til, hvordan vi skal nå målet er utilstrækkelige.

Om Socialdemokratiets konkrete løsningsforslag siger Henrik Wenzel:

- 500.000 biler, som også godt må køre på benzin, er ikke nogen særlig ambitiøs løsning. Det vil være væsentligt bedre med en million elbiler i 2030.

- Det er heller ikke nær nok med to havvindmølleparker omkring 800 megawatt. Vi skal helt op på at have 20.000 megawatt eller mere i 2050. Og det skal gå meget stærkere end en pakke med to 800 megawatt. Så det er for lidt, siger Henrik Wenzel.

Han mener ikke, at det er afgørende, om politikerne i Danmark opstiller en målsætning på 60 procent eller 70 procents reduktion, fordi Danmark er for lille til at gøre en stor forskel for klimaet.

- De 60 procent er rent mængdemæssigt fornuftigt nok. Om det skal være 60 eller 70 procent - eller mere eller mindre - er i min optik ikke så afgørende, fordi Danmark kun står for 0,1 procent af verdens drivhusgasser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce