Annonce
Indland

S-ordfører: En fordel at læge er inde over psykologhjælp

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Flere støttepartier vil uden henvisning tilbyde gratis psykologhjælp til unge. Regeringen er ikke overbevist.

Fremover skal det ikke være nødvendigt med en henvisning fra lægen, før unge kan få gratis psykologhjælp. Det mener flere af regeringens støttepartier.

Regeringen mener derimod, at der er en fordel i, at psykologhjælpen går igennem den praktiserende læge, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).

- Der er argumenter både for og imod, at lægen er inde over. Der kan være medicin, som psykologen ikke nødvendigvis har kendskab til, og der kan være fordele ved, at lægen har det fulde overblik, siger han.

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne udvides ordningen om gratis psykologhjælp til unge til at omfatte også dem mellem 6 og 24 år.

Men Enhedslisten og SF mener, at hjælpen ikke længere skal være betinget af hverken lægehenvisning eller diagnoserne "lettere til moderat angst og depression" som i dag. De Radikale mener, at der stadig skal ske en form for visitering.

Regeringen vil gerne lytte til støttepartiernes argumenter, siger Rasmus Horn Langhoff.

- Alle gode input til, hvordan vi kan styrke indsatsen, tager vi positivt imod. Der er jo nogle kommende finanslovsforhandlinger, og vi må forhandle videre der, siger han.

I dag fungerer ordningen med gratis psykologhjælp således, at unge mellem 18 og 21 år med en henvisning fra egen læge med diagnosen "lettere til moderat angst eller depression" kan få gratis psykologhjælp.

Tal fra Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening viser, at der i den nuværende ordning er sket en stigning af unge, der benytter sig af psykologhjælp, efter at en egenbetaling på 40 procent blev fjernet.

Ordningen har i det første år kostet 9,6 millioner kroner mere end forudsat, skriver Jyllands-Posten.

Det skræmmer dog ikke umiddelbart Rasmus Horn Langhoff.

- Det sker jo tit, at når man går fra, at der brugerbetaling, til at det er gratis. Det kan være en god ting, for der er nogle, som gør brug af et tilbud, som de har haft brug for, men som de ikke har haft råd til, siger S-ordføreren.

Hos Danske Regioner bakker formand for psykiatriudvalget Sophie Hæstorp Andersen (S) "varmt op", men siger samtidig, at regionerne forventer at blive kompenseret for den ekstraudgift, der kan komme.

Det kan Rasmus Horn Langhoff dog ikke love.

- Det må vi tage i fremtidige forhandlinger, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce