Annonce
Indland

S-ordfører: En fordel at læge er inde over psykologhjælp

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Flere støttepartier vil uden henvisning tilbyde gratis psykologhjælp til unge. Regeringen er ikke overbevist.

Fremover skal det ikke være nødvendigt med en henvisning fra lægen, før unge kan få gratis psykologhjælp. Det mener flere af regeringens støttepartier.

Regeringen mener derimod, at der er en fordel i, at psykologhjælpen går igennem den praktiserende læge, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).

- Der er argumenter både for og imod, at lægen er inde over. Der kan være medicin, som psykologen ikke nødvendigvis har kendskab til, og der kan være fordele ved, at lægen har det fulde overblik, siger han.

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne udvides ordningen om gratis psykologhjælp til unge til at omfatte også dem mellem 6 og 24 år.

Men Enhedslisten og SF mener, at hjælpen ikke længere skal være betinget af hverken lægehenvisning eller diagnoserne "lettere til moderat angst og depression" som i dag. De Radikale mener, at der stadig skal ske en form for visitering.

Regeringen vil gerne lytte til støttepartiernes argumenter, siger Rasmus Horn Langhoff.

- Alle gode input til, hvordan vi kan styrke indsatsen, tager vi positivt imod. Der er jo nogle kommende finanslovsforhandlinger, og vi må forhandle videre der, siger han.

I dag fungerer ordningen med gratis psykologhjælp således, at unge mellem 18 og 21 år med en henvisning fra egen læge med diagnosen "lettere til moderat angst eller depression" kan få gratis psykologhjælp.

Tal fra Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening viser, at der i den nuværende ordning er sket en stigning af unge, der benytter sig af psykologhjælp, efter at en egenbetaling på 40 procent blev fjernet.

Ordningen har i det første år kostet 9,6 millioner kroner mere end forudsat, skriver Jyllands-Posten.

Det skræmmer dog ikke umiddelbart Rasmus Horn Langhoff.

- Det sker jo tit, at når man går fra, at der brugerbetaling, til at det er gratis. Det kan være en god ting, for der er nogle, som gør brug af et tilbud, som de har haft brug for, men som de ikke har haft råd til, siger S-ordføreren.

Hos Danske Regioner bakker formand for psykiatriudvalget Sophie Hæstorp Andersen (S) "varmt op", men siger samtidig, at regionerne forventer at blive kompenseret for den ekstraudgift, der kan komme.

Det kan Rasmus Horn Langhoff dog ikke love.

- Det må vi tage i fremtidige forhandlinger, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce