Annonce
Esbjerg

S-politiker ønsker Aids-Fondets klinik for sex-sygdomme til Esbjerg

Byrådspolitiker Karen Sandrini (S) vil forsøge at skaffe politisk opbakning til, at Aids-Fondet kan åbne et såkaldt Checkpoint i Esbjerg. Arkivfoto.
Byråds- og økonomiudvalgsmedlem Karen Sandrini (S) vil efter sommerferien tage en sag om Esbjerg som nyt hjemsted for Aids-Fondets Checkpoint-klinik op i økonomiudvalget.

Esbjerg bør hurtigst muligt blive hjemsted for et af Aids-Fondets såkaldte Checkpoints, hvor ikke alene homoseksuelle unge, men også alle andre unge helt gratis og anonymt kan blive testet for hiv og andre af de gængse sex-sygdomme såsom gonorré, klamydia og syfilis.

Det mener byråds- og økonomiudvalgsmedlem Karen Sandrini (S), der vil bringe sagen op i økonomiudvalget efter sommerferien i et forsøg på at få Esbjerg Kommune til at stille lokaler til rådighed for Aids-Fondet.

Aids-Fondets Checkpoints findes i København, Odense, Århus og inden længe også i Aalborg. Testen foretages af rådgivere, der er vant til at tale om de ofte tabu-belagte emner, der foretager testen og er samtidig i stand til at rådgive omkring seksuel sundhed.

- Jeg har flere yngre bekendte inden for bøssemiljøet, og de efterspørger et sted, hvor de kan gå hen og blive testet, så de ikke skal henvende sig til den praktiserende læge, som måske er familielægen, og som de har haft, fra de var barn. Det kan være meget grænseoverskridende for nogle. For mig handler det om, at vi skal have fokus på seksuel sundhed og på at passe på vore unge mennesker. I dag har de den mulighed at rejse til Århus eller Odense, hvis de skal testes, men det er forholdsvis langt og kan afholde nogle af de 15-16-årige fra at få foretaget testen. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at et så stort geografisk område som vores ikke har den mulighed, siger Karen Sandrini.

Annonce

Epidemi

Ugeskrift for Læger skrev i maj sidste år, at Danmark har en ”ny epidemi for seksuelt overførte sygdomme”. Ved den seneste opgørelse over klamydia fra 2016 var der 34.132 tilfælde. Det er det højeste antal, siden Statens Serum Institut begyndte at overvåge i 1994, skrev Berlingske.

I 2016 var 3.478 personer i Danmark smittet med gonorré. Det var en stigning på 27 procent på et år. I 1999 var man nede på 22 tilfælde af syfilis. I 2016 var der 742 tilfælde.

Aids-Fondets Checkpoints findes i København, Århus og Odense, og i 2020 åbner et nyt checkpoint i Aalborg. Det er anonymt og gratis at blive testet, og man får svar på hiv- og syfilistest med det samme.

Med test for henholdsvis klamydia og gonorré går der tre-fire dage.

Vi skal række hånden ud

Hun tilføjer, at det formentlig på sigt vil give en besparelse på både regionens og kommunens sundhedsudgifter, hvis man kan forhindre sex-sygdomme i at udvikle sig og syge borgere i at smitte andre.

Sundhedsstyrelsen fik sidste år foretaget en undersøgelse, der viser, at kun cirka halvdelen af unge brugte kondom, da de senest havde samleje med en ny partner. Og næsten hver femte af de unge vurderer, at de ikke har nogen risiko for at få en sexsygdom.

- Det er lidt rystende at se sådan nogle tal og sammenholdt med, at kønssygdomme er et stigende problem især blandt unge, så synes jeg, det giver god mening at række hånden ud til et samarbejde med Aids-Fondet. Derudover ved jeg, at der er mange homoseksuelle unge, der har stort behov for at blive vejledt i forhold til deres seksualitet. Nogle af dem ser en masse på internettet og tror, det er normalt, og det betyder igen, at de gang på gang får overskredet deres egne grænser i praksis, siger Sandrini.

Udvidet målgruppe

Aids-Fondets checkpoints har hidtil været forbeholdt borgere i risikogrupperne - mænd, der har sex med mænd, transpersoner, mennesker, der lever med hiv, migranter fra lande med høj forekomst af hiv og personer, der har haft ubeskyttet sex i områder med høj forekomst af hiv - eksempelvis Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa.

Men i erkendelse af at udbredelsen af kønssygdomme - ifølge Ugeskrift for Læger - har antaget en nærmest epidemisk karakter, udvider Aids-Fondet målgruppen til at omfatter alle 15- til 29-årige unge, der ønsker at blive testet for de gamle travere inden for kønssygdomme.

Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce