Annonce
Esbjerg

S-politiker ønsker Aids-Fondets klinik for sex-sygdomme til Esbjerg

Byrådspolitiker Karen Sandrini (S) vil forsøge at skaffe politisk opbakning til, at Aids-Fondet kan åbne et såkaldt Checkpoint i Esbjerg. Arkivfoto.
Byråds- og økonomiudvalgsmedlem Karen Sandrini (S) vil efter sommerferien tage en sag om Esbjerg som nyt hjemsted for Aids-Fondets Checkpoint-klinik op i økonomiudvalget.

Esbjerg bør hurtigst muligt blive hjemsted for et af Aids-Fondets såkaldte Checkpoints, hvor ikke alene homoseksuelle unge, men også alle andre unge helt gratis og anonymt kan blive testet for hiv og andre af de gængse sex-sygdomme såsom gonorré, klamydia og syfilis.

Det mener byråds- og økonomiudvalgsmedlem Karen Sandrini (S), der vil bringe sagen op i økonomiudvalget efter sommerferien i et forsøg på at få Esbjerg Kommune til at stille lokaler til rådighed for Aids-Fondet.

Aids-Fondets Checkpoints findes i København, Odense, Århus og inden længe også i Aalborg. Testen foretages af rådgivere, der er vant til at tale om de ofte tabu-belagte emner, der foretager testen og er samtidig i stand til at rådgive omkring seksuel sundhed.

- Jeg har flere yngre bekendte inden for bøssemiljøet, og de efterspørger et sted, hvor de kan gå hen og blive testet, så de ikke skal henvende sig til den praktiserende læge, som måske er familielægen, og som de har haft, fra de var barn. Det kan være meget grænseoverskridende for nogle. For mig handler det om, at vi skal have fokus på seksuel sundhed og på at passe på vore unge mennesker. I dag har de den mulighed at rejse til Århus eller Odense, hvis de skal testes, men det er forholdsvis langt og kan afholde nogle af de 15-16-årige fra at få foretaget testen. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at et så stort geografisk område som vores ikke har den mulighed, siger Karen Sandrini.

Annonce

Epidemi

Ugeskrift for Læger skrev i maj sidste år, at Danmark har en ”ny epidemi for seksuelt overførte sygdomme”. Ved den seneste opgørelse over klamydia fra 2016 var der 34.132 tilfælde. Det er det højeste antal, siden Statens Serum Institut begyndte at overvåge i 1994, skrev Berlingske.

I 2016 var 3.478 personer i Danmark smittet med gonorré. Det var en stigning på 27 procent på et år. I 1999 var man nede på 22 tilfælde af syfilis. I 2016 var der 742 tilfælde.

Aids-Fondets Checkpoints findes i København, Århus og Odense, og i 2020 åbner et nyt checkpoint i Aalborg. Det er anonymt og gratis at blive testet, og man får svar på hiv- og syfilistest med det samme.

Med test for henholdsvis klamydia og gonorré går der tre-fire dage.

Vi skal række hånden ud

Hun tilføjer, at det formentlig på sigt vil give en besparelse på både regionens og kommunens sundhedsudgifter, hvis man kan forhindre sex-sygdomme i at udvikle sig og syge borgere i at smitte andre.

Sundhedsstyrelsen fik sidste år foretaget en undersøgelse, der viser, at kun cirka halvdelen af unge brugte kondom, da de senest havde samleje med en ny partner. Og næsten hver femte af de unge vurderer, at de ikke har nogen risiko for at få en sexsygdom.

- Det er lidt rystende at se sådan nogle tal og sammenholdt med, at kønssygdomme er et stigende problem især blandt unge, så synes jeg, det giver god mening at række hånden ud til et samarbejde med Aids-Fondet. Derudover ved jeg, at der er mange homoseksuelle unge, der har stort behov for at blive vejledt i forhold til deres seksualitet. Nogle af dem ser en masse på internettet og tror, det er normalt, og det betyder igen, at de gang på gang får overskredet deres egne grænser i praksis, siger Sandrini.

Udvidet målgruppe

Aids-Fondets checkpoints har hidtil været forbeholdt borgere i risikogrupperne - mænd, der har sex med mænd, transpersoner, mennesker, der lever med hiv, migranter fra lande med høj forekomst af hiv og personer, der har haft ubeskyttet sex i områder med høj forekomst af hiv - eksempelvis Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa.

Men i erkendelse af at udbredelsen af kønssygdomme - ifølge Ugeskrift for Læger - har antaget en nærmest epidemisk karakter, udvider Aids-Fondet målgruppen til at omfatter alle 15- til 29-årige unge, der ønsker at blive testet for de gamle travere inden for kønssygdomme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce