Annonce
Sønderborg

S-politiker: Tysk mindretal skal anerkende genforeningen

Byrådsmedlem Bjørn Allerelli er stødt over, det tyske mindretal ikke officielt anerkender, 2020 fejringen er en markering af, Sønderjylland kom hjem til Danmark, men fokuserer på grænsedragningen. Privatfoto
Når 100 året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark fejres i 2020, lægger folk i grænselandet forskellig vægt på, hvad det er, de fejrer, og det er helt betimeligt, mener nogle. Men ikke S-politiker Bjørn Allerelli fra Sønderborg, der kræver tysk accept af ordet genforening.

SØNDERBORG: - Det støder mit nationale hjerte, at mindretalstyskerne ikke accepterer det danske ord genforening. Jeg mener, det tyske mindretal klart og offentligt bør anerkende, der er tale om en genforening, og det er det, vi fejrer 100 året for næste år. Mindretallet bør anerkende det faktum, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920. Vil de ikke det, bør de tone rent flag og melde det ærligt ud, siger det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen (S).

Han er stødt over, officielle tyske tekster arbejder med begrebet grænsedragningen i 1920, og nævnes ordet genforening, bliver det på tysk - wiedervereinigung - sat i citationstegn. Det tager han som et udtryk for manglende anerkendelse af genforeningen.

- Jeg er af dansk familie. Min oldefar var en af de unge danske mænd, der i 1914 blev spærret inde på Sønderborghus for at hindre dansk opstand, som tyskerne frygtede i starten af 1. verdenskrig. Jeg er ikke national idiot, siger Bjørn Allerelli.

Annonce

GRÆNSEN

I et dobbeltinterview i bladet Grænsens august-nummer forholder Sydslesvigsk Forenings generalsekretær Jens A. Christiansen og formanden for mindretalstyskerne i Bund deutscher Nordschleswiger Hinrich Jürgensen sig til de dansk-tyske relationer i grænselandet. Her siger Hinrich Jürgensen: "Jeg håber, at vi kan få både danskere og tyskere til at forstå, at det ikke er os, der har flyttet os. Det har grænsen. I det tyske mindretal taler vi heller ikke om en fejring af Genforeningen. Faktisk synes vi, det er lidt af en retorisk genistreg at kalde det en genforening. Tværtimod delte man jo Slesvig i 1920, så der blev tale om et Nord- og et Sydslesvig. Jeg håber, at der i 2020 vil blive sat fokus på Sønderjylland og grænseregionen i det hele taget samt de seneste 100 års historie. Og så skal vi da også bruge anledningen til at fortælle vidt og bredt, at vi er gået fra fjendskab til venskab."

Begge mindretal bekender sig til den eksisterende grænse. Den ligger ifølge sydslesvigere og nordslesvigere fast.

Næste år står de to mindretal bag to konferencer om, hvordan det forbilledlige grænseoverskridende samarbejde kan styrkes i Østersø-regionen og i Norden. Det er 16. november på Christiansborg og 23. november i landdagen i Kiel.

En storm i et glas vand

- Bjørn Allerelli er helt galt afmarcheret. Det er en storm i et glas vand og en helt forkert tolkning af tekster. Grunden til, ordet Wiedervereinigung er sat i citationstegn på tysk, er, at det er en oversættelse. Jeg bruger selv ordet genforening på dansk, men for tyskere forstås Wiedervereinigung som genforeningen mellem DDR og Vesttyskland, og det er jo ikke det, der er tale om. Selvfølgelig fejrer tyskerne ikke genforeningen, men har i stedet fokus på folkeafstemningen og den nye grænse, der er resultatet af den. Det er meget trist, hvis Bjørn Allerellis påstande skal slå skår i 100 året for genforeningen, siger viceborgmester i Sønderborg, Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti.

Synet på, om genforening eller grænsedragning vægtes, varierer efter, på hvilken side af grænsen man befinder sig og nationalt tilhørsforhold.

Op på den danske hest

- Vi har holdt mange møder med det tyske mindretal om fejringen af genforening og grænsedragning. Vi har ingen problemer med, tyskerne ikke kalder det en genforening. Det er der ingen sure miner over. Det er slet ikke noget tema. Som danskere syd for grænsen lægger vi vægt på den nære tilknytning til Danmark i den nordlige del af Slesvig helt tilbage til 400-tallet. Vi anerkender, at der fra tyske side er fokuseret på, der ikke var tale om en genforening. De lægger vægt på, hertugdømmet Slesvig-Holsten aldrig var en del af kongeriget. Vi lægger vægt på, der var stærke forbindelser geografisk og statsligt til kongeriget Danmark før 1864. At kræve tysk bekendelse til genforeningen er at sætte sig lidt for højt op på den danske hest, siger generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen.

Det danske mindretal arbejder i øvrigt heller ikke med begrebet genforening, for set sydfra var der tale om en adskillelse af dansksindede, da grænsen blev lagt i 1920.

Bjørn Allerelli er ikke i tvivl om, han vil fejre 100 året som en dansk fest og markering af, sønderjyderne endelig fik lov at komme hjem til Danmark.

Viceborgmester Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, bruger selv ordet genforening, når han taler med danskere om næste års 100 års fejring, men i tyske kredse bruges betegnelsen grænsedragning, for Wiedervereinigung er for tyskere synonymt med genforeningen af DDR og Vesttyskland. Arkivfoto
Der er mange følelser i afstemningen, der førte til genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920, og der er i skrift og tale sjældent lagt skjul på, hvordan man forholder sig til det nationale spørgsmål. Afstemningsplakat
Det er forbundet med mange store følelser hos sønderjyder, at det næste år er 100 år siden Kong Christian X red over den gamle grænse ved Christiansfeld som symbol på, den tabte landsdel for mange at betragte var kommet hjem til moderlandet. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Annonce