Annonce
Indland

S stemte færrest gange med Enhedslisten i rød blok

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I under halvdelen af afstemningerne i Folketingssalen i den forgangne valgperiode stemte EL og S det samme.

Det kunne se ud til, at det er Enhedslisten, der står længst fra Socialdemokratiet under regeringsforhandlingerne.

I hvert fald hvis man ser på, hvad SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet har stemt de seneste fire år.

Af partierne i rød blok har Socialdemokratiet og Enhedslisten nemlig færrest gange stemt det samme i Folketingssalen, skriver Information.

I bare 46 procent af tilfældene stemte Enhedslisten og Socialdemokratiet det samme, mens Socialdemokratiet har haft stemmelighed med De Radikale i 75 procent af afstemningerne.

Forskellen mellem Enhedslisten og rød bloks største parti er blevet markant større sammenlignet med sidste gang, partierne var i opposition.

Fra 2007-2011 stemte de det samme i syv ud af ti afstemninger.

- Det afspejler måske, at Socialdemokratiet har lurepasset noget i de sidste par år. Man har været meget forsigtige med at udstikke løfter eller pege mere præcist på, hvilken retning man vil i, siger folketingsmedlem for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.

Ifølge Sølvhøj er det særligt Socialdemokratiets enighed med Dansk Folkeparti, der har givet udslag i den lavere stemmelighed.

Hos De Radikale anser man enighed i 75 procent af afstemningerne som et "positivt afsæt" for at sikre en Socialdemokratisk statsminister.

- Men der er gange, hvor Socialdemokratiet bare har fulgt med og stemt det samme som DF og Venstre. Og så er der jo finansieringen af det hele, hvor der formodentligt er lidt større uenigheder stemmemæssigt, siger næstformand i De Radikale, Sofie Carsten Nielsen.

Stemmeligheden med de forskellige partier vil Socialdemokratiet imidlertid ikke forholde sig til.

- Socialdemokratiet har arbejdet som et konstruktivt oppositionsparti i den foregående valgperiode, hvor vi på en række områder har lavet aftaler hen over midten i dansk politik.

- Og det vil selvfølgelig også afspejle, hvordan vi har stemt i Folketingssalen, skriver Henrik Dam Kristensen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i en mail til Information.

SF'erne trykkede det samme som Socialdemokratiet i 63 procent af afstemningerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce