Annonce
Indland

S vil betale ghettoplan med nedsat tilskud til friskoler

Mette Frederiksen (S) har fremlagt et forslag til, hvordan man kan finansiere de mange initiativer i regeringens ghettoplan, uden at det går ud over de øvrige lejere i de almene boliger.

Mette Frederiksen foreslår, at en del af regningen for regeringens ghettoplan hentes i friskolers tilskud.

Lige nu forsøger finansministeren, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at finde penge til en ghettoplan, som regeringen lancerede tidligere i år.

Står det til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bør de penge komme fra privatskolerne.

De har siden det seneste folketingsvalg fået øget statsstøtten per elev - den såkaldte koblingsprocent - fra 71 procent til 76 procent af gennemsnitsomkostningerne per elev i folkeskolen.

Den stigning vil Mette Frederiksen nu rulle tilbage og i stedet bruge på de udsatte boligområder.

Det ville i år svare til omkring 325 millioner kroner, og sammenlagt vil pengene ifølge Socialdemokratiet passe, når man regner frem til 2045.

- Regeringen lægger op til, at det er landets lejere, der alene skal finansiere planen.

- Det synes vi ikke er rimeligt, og derfor har vi fremlagt et andet forslag til finansiering end regeringens, siger Frederiksen.

Regeringens finansieringsforslag går på, at man reducerer statstilskuddet til opførelse af nye almenboliger.

Det vil over tid frigøre 13 milliarder kroner, som kan bruges på ghettoindsatsen.

Til gengæld vil man på den måde medvirke til at dræne Landsbyggefonden, hvor midlerne til renovering af den øvrige almene boligmasse skal komme fra.

Spørgsmål: I kritiserer regeringen for at tage pengene fra de øvrige lejere. Men er det bedre at tage penge fra privatskoleelever?

- Vi mener, at i en situation, hvor folkeskolen har stramme økonomiske vilkår, så er det ikke rimeligt at give forhøjet tilskud til privatskoler, og derfor kan vi også tillade os at bruge pengene på noget andet.

- Vi synes, at pengene er bedre brugt på de børn, der vokser op i ghettoområder, siger Mette Frederiksen.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener at det er en dårlig idé at pille ved koblingsprocenten.

- Vi har netop rykket den opad de senere år, fordi det ikke kun skal være de mest velhavende forældres børn, der kan gå på friskole, siger Ellemann-Jensen.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er positivt stemt over for Socialdemokratiets forslag.

Han er dog også klar over, at regeringen - og særligt Liberal Alliance - formentlig vil være svær at overtale til den omprioritering.

- Det afgørende for os er, at den almene boligsektor ikke kommer til at holde så hårdt for, som regeringen har foreslået, siger han til TV 2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce