Annonce
Indland

S vil have nyt asylsystem og åbner for kvoteflygtninge

Socialdemokratiet vil etablere modtagecentre uden for Europa for at stoppe spontane asylansøgere.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svarer ikke klart på, hvornår partiet mener, at Danmark igen kan tage imod kvoteflygtninge gennem FN-systemet.

- Men tidspunktet nærmer sig, siger hun under præsentationen af partiets valgudspil på udlændingeområdet fredag.

Desuden har Socialdemokratiet en plan om at basere det danske asylsystem på kvoteflygtninge ved at etablere et nyt asylsystem med modtagecentre uden for Europa, der kan stoppe spontane asylansøgere.

- Fordelen ved at få stoppet den spontane asylansøgning i Danmark og få den flyttet til nærområderne er, at vi vil kunne basere vores hjemlige asylsystem på kvoteflygtninge, siger Mette Frederiksen.

- Indtil det system kommer i stand, så har vi en anden situation, og der har vi sagt, at der er grænser for, hvor mange mennesker vi kan modtage.

Danmark har siden 1989 modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året, men har ikke taget imod nogen i det meste af 2016, i 2017 og 2018.

- Vores holdning til kvoteflygtninge er uændret. Vi vil en dag gerne tage kvoteflygtninge igen. Vi skal være helt sikre på, at integrationen kan følge med. Vi nærmer os det tidspunkt, siger hun.

Mette Frederiksen mener, at der allerede nu er plads til at tage imod de allermest skrøbelige.

Danmark skal ikke nødvendigvis modtage 500 om året, men 1500 inden for en treårig periode. Det ændrede Folketinget dog med en lovændring i slutningen af 2017.

Det er nu i stedet op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod hvert år.

Spørgsmål: Hvis det er dig, der sidder i spidsen for den regering, der skal træffe beslutningen næste gang, kommer vi så til at tage flygtninge?

- Så kommer vi til at tage et kvalificeret skøn, og så tager vi stilling på baggrund af det, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce