Annonce
Indland

S vil have nyt asylsystem og åbner for kvoteflygtninge

Socialdemokratiet vil etablere modtagecentre uden for Europa for at stoppe spontane asylansøgere.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svarer ikke klart på, hvornår partiet mener, at Danmark igen kan tage imod kvoteflygtninge gennem FN-systemet.

- Men tidspunktet nærmer sig, siger hun under præsentationen af partiets valgudspil på udlændingeområdet fredag.

Desuden har Socialdemokratiet en plan om at basere det danske asylsystem på kvoteflygtninge ved at etablere et nyt asylsystem med modtagecentre uden for Europa, der kan stoppe spontane asylansøgere.

- Fordelen ved at få stoppet den spontane asylansøgning i Danmark og få den flyttet til nærområderne er, at vi vil kunne basere vores hjemlige asylsystem på kvoteflygtninge, siger Mette Frederiksen.

- Indtil det system kommer i stand, så har vi en anden situation, og der har vi sagt, at der er grænser for, hvor mange mennesker vi kan modtage.

Danmark har siden 1989 modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året, men har ikke taget imod nogen i det meste af 2016, i 2017 og 2018.

- Vores holdning til kvoteflygtninge er uændret. Vi vil en dag gerne tage kvoteflygtninge igen. Vi skal være helt sikre på, at integrationen kan følge med. Vi nærmer os det tidspunkt, siger hun.

Mette Frederiksen mener, at der allerede nu er plads til at tage imod de allermest skrøbelige.

Danmark skal ikke nødvendigvis modtage 500 om året, men 1500 inden for en treårig periode. Det ændrede Folketinget dog med en lovændring i slutningen af 2017.

Det er nu i stedet op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod hvert år.

Spørgsmål: Hvis det er dig, der sidder i spidsen for den regering, der skal træffe beslutningen næste gang, kommer vi så til at tage flygtninge?

- Så kommer vi til at tage et kvalificeret skøn, og så tager vi stilling på baggrund af det, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce