Annonce
Indland

Sag mod kvotekonger på pause mens millionkrav genberegnes

Storfisker Henning Kjeldsen er blandt andet tiltalt for at fuske med kvoter for, hvor mange torsk han måtte fiske. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sag mod Henning Kjeldsen er sat på pause, efter at hans advokat bad om en genberegning af konfiskationskravet.

Retssagen mod blandt andre storfiskeren Henning Kjeldsen blev onsdag formiddag sat midlertidigt i bero.

Det skriver DR.

Pausen kommer, efter at Kjeldsens forsvarsadvokat, Olaf Koktvedgaard, har bedt retten om at få en revisor til at genberegne det konfiskationskrav, som anklageren har fremsat ved Retten i Holstebro.

Annonce

Ifølge Olaf Koktvedgaard skal der både ses på regnemetoderne, datagrundlaget og de mængder, der er angivet.

- Det er trods alt ikke småpenge, vi taler, siger han ifølge DR.

Sammen med ni andre - heriblandt hans hustru - er Henning Kjeldsen tiltalt for uberettiget at have tjent 210 millioner kroner på fiskerikvoter, som de ikke var berettiget til at eje.

Sagen var egentlig planlagt til at slutte i maj eller juni, men flere vidneforklaringer er blevet udskudt til efteråret.

Læs hele artiklen fra DR her

Henning Kjeldsen anses af Bagmandspolitiet for at være hovedmanden i sagen om fiskekvoterne.

Han er tiltalt for at have overtrådt reglerne om, hvor stor en andel af de danske kvoter for eksempelvis torsk, rødspætte og makrel, som en enkelt fisker må besidde.

Det skal være sket gennem selskaber, der var ejet af syv andre personer, herunder Kjeldsens kone.

Men anklagemyndigheden mener, at de syv personer kun på papiret var ejere af en række fiskeriselskaber med tilhørende fiskekvoter.

Det var reelt Henning Kjeldsen, der ifølge anklagen trak i trådene og kontrollerede selskaberne.

Sagen blev politianmeldt i 2017, efter at Rigsrevisionen havde rettet skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriet.

Kritikken gik på, at der ikke var gjort tilstrækkeligt for at undgå, at fiskekvoter blev koncentreret hos nogle få fiskere.

Sagen fik også et politisk efterspil, idet daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev frataget fiskeriområdet i sin portefølje.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Kolding

Trist diskoteksejer om udsigt til lukning: - Vi havde ellers lige lagt åbningstiderne ud på Facebook for resten af måneden

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Varde

Lægen vil  vaccinere så mange som muligt: - Men jeg vil ikke missionere over for vaccineskeptikerne

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Sport

Masser af roser til alderspræsidenten: Vild, vanvittig og bare helt fantastisk

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Vejen

127 søgte om julehjælp: 87 enlige forsørgere får en dejlig mail fra Dansk Folkehjælp

Annonce