Annonce
Indland

Sag om klodsede bilisters p-bøder skal i Højesteret

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Både Østre og Vestre Landsret mente, at kommunes to p-bøder var ulovlige. Nu skal sagen for Højesteret.

En strid mellem Københavns Kommune og to bilister når nu landets øverste retsinstans, Højesteret.

I en pressemeddelelse oplyser Procesbevillingsnævnet, at der er givet tilladelse til, at kommunen må anke sagen, der drejer sig om parkeringsbøder.

Sagen handler om, at de to bilister på to forskellige tidspunkter havde betalt for at parkere deres biler, men havde tastet ét ciffer i bilens nummerplade for meget eller for lidt, da de købte billet ved kommunens p-automat.

Ved købet blev registreringsnummeret sendt til en onlinedatabase. Der blev ikke udskrevet en fysisk parkeringsbillet.

Begge bilister blev senere pålagt en parkeringsafgift, fordi parkeringsvagten ved onlineopslag ikke kunne se, at der var betalt for de parkerede biler.

Ved fogedretten var retten uenige. Den ene sag endte med medhold til kommunen, den anden med medhold til bilisten. Derfor blev sagerne også testet ved henholdsvis Vestre og Østre Landsret.

Her fik bilisterne medhold i begge sager, og derfor vil Københavns Kommune have Højesterets vurdering af sagen.

De to landsretter anførte, at bilisterne havde købt parkering i en elektronisk parkeringsstander i overensstemmelse med reglerne, selv om bilisterne ved købet tastede et bogstav for lidt henholdsvis et bogstav for meget i registreringsnummeret.

- Vi er rigtig tilfredse med dommen, lød det fra Casper Schad, advokat ved bilejernes interesseorganisation FDM, i februar i forbindelse med afgørelsen i Østre Landsret.

- Når man ikke har forsøgt at snyde kommunen, men blot har tastet forkert, så er det ikke rimeligt, at man skal betale flere hundrede kroner i form af en p-afgift.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce