Annonce
Danmark

Sag om stjålne nazipapirer kan give Rigsarkivet problemer

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Onsdag skal minister redegøre for, hvilke konsekvenser en sag om dokumenttyveri i 2012 kan få for Rigsarkivet.

En sag om stjålne nazidokumenter fra 2012 spøger stadig i Rigsarkivet, som onsdag er på den politiske dagsorden.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd af Peter Skaarup (DF), som blandt andet ønsker en redegørelse for, hvilke konsekvenser håndteringen af sagen vil få for Rigsarkivet.

- Når der er tyveri, og der går rygter om, at man ikke har fået al materialet i hus igen, må vi spørge regeringen, om det har været tilfældet, og om man har fået materialet hjem.

- Svarene tyder på, at alt er i den skønneste orden, men det har det i den grad ikke været, siger Peter Skaarup.

Hele sagen begynder i 2012, da Rigsarkivet modtager en henvendelse fra politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen om et tyveri.

I 2013 bliver to mænd idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derved havde de stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

I 2014 bliver der sået tvivl om, hvorvidt tyveriet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end som så. Men det afviser daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Senere har det dog vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister stadig er forsvundet.

I en redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, konkluderer den nuværende rigsarkivar, Anne-Sofie Jensen, at "der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning".

Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, kalder det en uheldig sag for kulturarven og for Rigsarkivet.

- Rigsarkivet har begået nogle fejl, fordi de har givet offentlige udmeldinger, som ikke har været i overensstemmelse med, hvordan sagen så ud. Men det har de åbent beklaget, lyder det.

Jes Fabricius Møller håber ikke, at ministeriet benytter lejligheden til at "tryne Rigsarkivet".

- Jeg synes, at efterspillet bør være sådan, at ministeriet bakker op om Rigsarkivet i bestræbelsen på, at det ikke sker igen.

- Desværre ser det ud til, at sagen er blevet brugt til at skyde en kile ind mellem ministeriet og Rigsarkivet. Det synes jeg ikke, sagens forløb berettiger, siger han.

Peter Skaarup vil have placeret ansvar for det "uskønne forløb".

- Vores historie skal bevares for eftertiden, men det kan den ikke, hvis den forsvinder ud mellem hænderne på Rigsarkivet, siger han.

Tirsdag eftermiddag sendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Rigsarkivet har begået fejl i sagen om tyveri af nazidokumenter.

I pressemeddelelsen konkluderer Rasmus Prehn på baggrund af en undersøgelse, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsmandsførelse ved at give faktuelt forkerte oplysninger.

Desuden bebuder han tiltag, som kan forbedre sikkerheden, og som kan bidrage til at skaffe flere af de stjålne dokumenter tilbage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

112

Flere lavede ballade i nattelivet

Annonce