Annonce
Esbjerg

Sagen kort

Esbjerg Kommune: Sagen om nye regler for lokaletilskud og gebyrer for kommunens foreninger går tilbage til budgetforliget i 2017.

Her blev det vedtaget at øremærke to millioner kroner til at lempe foreningernes forhold fra 2019, fordi "gebyrskruen var blevet strammet for meget overfor foreningerne", som daværende udvalgsformand Jakob Lose (V) udtrykte det. Det blev i samme omgang vedtaget, at der skulle kigges på hele området, og at man i samarbejde med forskellige interessenter skulle forsøge at skabe et nyt og større økonomisk kredsløb, så foreningernes egenbetaling kunne holdes så langt nede som muligt.

Efter valget i november 2018 kom Kultur- & Fritidsudvalget til at bestå af lutter nye medlemmer, og de fik overdraget opgaven med at finde en ny model.

I forbindelse med budgetforliget for 2019 blev der besluttet tværgående besparelser, som også ramte området, og derfor blev de 2 millioner barberet ned til 1.550.000 kroner.

Forvaltningen kom med et udspil, som har dannet grundlag for det videre arbejde. I det udspil blev det foreslået at flytte nogle foreninger fra en kategori til en anden.

Annonce

kategorier

Kommunen opererer i forvejen med tre kategorier. I kategori 1 er de foreninger, der primært har medlemmer under 25 år, i kategori 2 er foreninger med primært medlemmer over 25 år, og endelig er der kategori 3, hvor klubberne er placeret efter en politisk prioritering. Foreninger i kategori 1 får mest kommunalt tilskud. I forvaltningens forslag var den mest bemærkelsesværdige omkategorisering, at rideklubber, der er placeret i kategori 3, skulle rykkes til kategori 1 og dermed opnå et tilskud mere end 300.000 kroner større end hidtil.

Modellen blev sendt i høring, men mandag besluttede politikerne i udvalget en anden model, hvor de godt 1,5 million kroner alene bliver brugt på at lette forholdene for foreningerne i kategori 1, der fra 2019 skal betale fire procent mindre end hidtil i leje.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce