Annonce
Aabenraa

Sagen om enormt fisketyveri er opklaret: To mænd blev narret til at stjæle for knap en million

Tre mænd er sendt bag tremmer efter et tyveri af fisk og rejer for knap en million kroner. Arkivfoto: Claus Thorsted
En enkelt mand havde tilbage i efteråret udtænkt et stort tyveri, som han hyrede fire mænd til at hjælpe sig med. To af mændene vidste slet ikke, at der var tale om en forbrydelse, mens de resterende nu er sendt bag tremmer.

Aabenraa: Det var med klirrende håndjern og i selskab med 11 betjente, at tre af de tiltalte i sagen om et enormt fisketyveri onsdag eftermiddag forlod retten i Sønderborg.

Det var dog ikke alle betjentene, der fortsat var nødvendige efter domfældelsen. Tre ud af de i alt fem tiltalte blev idømt fængselsstraffe på mellem otte måneder og et år og fire måneder, men sagen var en helt anden for de sidste to.

De forlod nemlig stedet som frie mænd efter syv måneders varetægtsfængsling. Retten havde frikendt dem.

Annonce

- Vi vurderer ikke, at der er beviser for, at alle sagens tiltalte havde vished omkring, at der var tale om et tyveri, da de pakkede varerne, lød det fra dommeren, da hun frifandt dem.

Tyveriet skete ved Blue Water Shippings terminal i Padborg, hvor de tiltalte fik fingrene i lasten fra en af trailerne - forarbejdet fisk og rejer til knap en million kroner. En af de tiltalte forklarede under et retsmøde, at han havde fundet en køber til varerne i Polen.

To af mændene er desuden dømt for tyveri af vin for omkring en halv million kroner fra Fredericia.

Hjernen bag tyveriet

Sagens anklager, Malene Hansen, argumenterede for, at der var tale om en slags organiseret kriminalitet, hvor alle de fem mænd havde indgået en aftale på forhånd.

Retten vurderede da også, at det var tilfældet for de tre dømte, men dommen for en af dem - 48-årige Evaldas Bumblys - blev markant højere, end de andres. Han blev nemlig anset som hjernen bag tyveriet.

- Vi har at gøre med en sag, hvor beviserne i høj grad bygger på de tiltaltes forklaringer, sagde dommeren under onsdagens retsmøde.

Under forklaringerne var det kommet frem, at den 48-årige havde planlagt tyverierne, hvorefter han hyrede de øvrige fire mænd til at udføre de praktiske opgaver sammen med sig. Alt dette uden at fortælle dem, at der var tale om en kriminel handling.

Selvom de to mænd blev frifundet vurderede retten alligevel, at de andre to vidste, hvad der var ved at ske. De blev derfor idømt fængselsstraffe på henholdsvis otte og ti måneder, mens Evaldas Bumblys sendes bag tremmer i et år og fire måneder.

Ingen af de dømte har tilknytning til Danmark, og de er derfor blevet udvist med et indrejseforbud på mellem seks og 12 år.

Sagen kort fortalt

Den 13. november 2020 klokken 23.45: De dømte har stjålet en lastbiltrailer fra Blue Water Shippings terminal i Padborg indeholdende forarbejdet fisk og rejer til en værdi af mindst 824.000 kroner.

Den 28. november 2020 klokken 19.05: De dømte har stjålet en lastbiltrailer i Fredericia indeholdende 31 paller italiensk rødvin og to paller italiensk hvidvin. Værdien anslås til at ligge på knap 500.000 kroner.

En af de fem er desuden dømt for at have udsat en anden indsat for vold under en gårdtur i marts. Det er altså sket under hans varetægtsfængsling og vil også indgå i hans straf.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Aabenraa For abonnenter

Frygt for tilbagefald i boligområde: Høje Kolstrup står til at miste boligsociale indsatser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Annonce