Annonce
Billund

Afgørelse om vejspærring trækker ud: Formand vil først tale med beboere

Vejspærringen har delt vejen på Lupinvænget i en hel del år. Arkivfoto: Martin Ravn
Per Nyhus, formand for teknik- og miljøudvalget, vil tale med nogle af beboerne på Lupinvænget, hvor en vejspærring står til at skulle fjernes. Han vil være sikker på, at de ved, at noget lignende ikke kan genskabes straks. Derfor blev sagen taget af december-dagsordenen.

Billund Kommune: En sag om en vejspærring på Lupinvænget i Grindsted skulle have været afgjort på teknik- og miljøudvalgets dagsorden i december.

Per Nyhus (DF), udvalgsformand, fik dog sagen taget af. Han vil undersøge omstændighederne på Lupinvænget nærmere, inden han sender den til politisk behandling.

- Jeg vil gerne være sikker på, at beboerne på Lupinvænget ved, at man ikke bare sætter sådan en vejspærring op igen lige med det samme, siger Per Nyhus, der endnu ikke har haft lejlighed til at komme rundt om sagen.

- Vejspærringen kom op af en grund for cirka 15 år siden. Jeg kender ikke historien bag den, men der skulle have været et problem med biler, der kørte for hurtigt, siger Per Nyhus, der kan se fordele og ulemper ved en vejspærring.

Annonce
Helt lavpraktisk er der i vores lille kommune flere og flere steder, hvor folk føler sig generede af at der bliver kørt for stærkt. Derfor har jeg købt lidt tid til at undersøge det nærmere.

Per Nyhus, udvalgsformand (DF)

Nye regler

Lupinvænget er til debat, da vejspæringen skal fjernes, ellers skal halvdelen af vejen skal have nyt navn for at leve op til nye regler på vejnavneområdet.

Forbliver vejen, som den er i dag, kan det forhindre ambulance og brandvæsen i at komme hurtigt frem til en ulykke, når chaufførerne ikke ved, at vejen er spærret midtpå.

Debatten har delt beboerne på Lupinvænget, hvor flertallet har ønsket at få vejspærring fjernet. Nogle af beboerne er dog bekymrede for, hvordan det vil påvirke farten på gaden.

Stikke en finger i jorden

Kommunen har i stedet for vejspærringen tilbudt beboerne trafiktælling og -målinger for at finde ud af, om der - ligesom da vejspærringen blev sat op - er problemer med hurtigtkørende biler på strækningen.

- Hvis man fjerner afspærringen, og det viser sig, at der bliver kørt for stærkt, så vil det tage noget tid og blive brugt nogle penge på at lave en anden løsning, som først skal behandles og godkendes af politiet, og et vejbump kan også give gener med lyd for de folk, der bor tæt på, siger Per Nyhus.

Han vil nu stikke en finger i jorden og tale med nogle af beboerne på Lupinvænget.

Per Nyhus ser det ikke som en umulighed, at vejen kan skifte navn, og vejspærringen forblive, hvor den er.

- Det er sket før. For et par år siden kom Gl. Vejlevej til at hedde Dalagervej, fortæller han.

Rasmus Møller Rathe er en af dem, der frygter, hvad der vil ske, hvis vejspærringen bliver fjernet på Lupinvænget. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];