Annonce
Indland

Sager om mulig terrorfinansiering er tredoblet på fem år

I løbet af 2020 fik Bagmandspolitiet 494 underretninger om mulig finansiering af terror. I 2016 fik man 169.

Banker, spiludbydere og kunsthandlere er blandt dem, der har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på mistænkelige transaktioner, der kan pege mod hvidvask eller mulig terrorfinansiering.

Og det er de tilsyneladende blevet bedre og bedre til i løbet af de seneste år.

På blot fem år er antallet af underretninger til Søik - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - om mulig finansiering af terror tredoblet.

I løbet af sidste år kom der 494 underretninger om mulig terrorfinansiering til Søik, der også kaldes Bagmandspolitiet. I 2016 lå antallet på 169. Det fremgår af tal sendt fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.

Ifølge vicepolitiinspektør og leder af Hvidvasksekretariatet i Søik Jørgen Andersen er den store stigning en spejling af, at der generelt bliver indberettet mere.

- Helt overordnet må vi sige, at der tegner sig et mønster af, at de underretningspligtige er blevet rigtig dygtige til at identificere uregelmæssigheder hos deres kunder.

- Det kan både handle om mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, siger han.

De underretningspligtige i Danmark er for eksempel den finansielle sektor, spiludbydere, revisorer, advokater, valutabørser, kunsthandlere og auktionshuse.

Når en af dem gør Hvidvasksekretariatet opmærksom på, at der er noget mistænkeligt ved en kunde eller en virksomhed, skal det angives, hvilken type mistanke der er tale om.

Her kan man sætte hak ud for kategorien om mulig terrorfinansiering ved eksempelvis mistænkelige overførsler "til og fra højrisikolande". Jørgen Andersen vil dog ikke oplyse, hvilke lande der hører til i denne kategori.

Han kan ikke kommentere, hvorvidt den store stigning af underretninger også har ført til flere sager hos politiet.

Generelt følger underretningerne om mulig finansiering af terror det overordnede billede hos sekretariatet for hvidvask.

- De underretningspligtige har taget samfundsopgaven på sig. Og de har fået indført nogle systemer, der opdager uregelmæssighederne ved en kunde eller virksomhed. Det er effekten af den indsats, som gør, at vi ser en stigning, siger Jørgen Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce