Annonce
Sport

Sagosen rækker ud efter historisk norsk guldtriumf

Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen har ved EM markeret sig som en af verdens bedste spillere og er tæt på den helt store triumf.

Norges kvindelandshold i håndbold kan bryste sig af to OL-guld, tre VM-titler samt syv EM-triumfer, men noget anderledes forholder det sig med Norges mandlige landshold.

Aldrig er holdet strøget til tops ved en af sportens tre største monumenter, men VM-sølvmedaljerne i 2017 og 2019 har givet næring til drømmene om, at den store triumf venter lige om hjørnet.

Gerne allerede på søndag. Ved det igangværende EM har Norge som det eneste hold gjort rent bord med syv sejre, så man inden fredagens semifinaler regnes som titelfavorit sammen med den forsvarende mester, Spanien.

Det er ikke mindst takket være holdets største stjerne, Sander Sagosen, der under VM har understreget sin status som en af verdens bedste spillere, i nogles øjne endda den bedste lige nu.

Med sine 51 mål er Sagosen turneringens topscorer og en stor årsag til den norske succes.

Hos stjernespækkede Paris Saint-Germain er playmakeren på tredje sæson en hovedfigur. Her kom han til i 2017 efter tre sæsoner i Aalborg.

Dengang var Jesper Jensen netop tiltrådt som træner i den nordjyske klub, og den nuværende Team Esbjerg-træner var med i processen, da Sagosen blev hentet til den danske liga.

- Jeg var med i Oslo for at overbevise ham om, at Aalborg var det rigtige. Jan Larsen (direktør, red.) er dygtig til at spotte unge talenter, og ud over potentialet kunne vi mærke hans karakter, når vi talte med ham.

- På den ene side var han ydmyg, men samtidig var han helt bevidst om sine styrker, og hvad han ville, fortæller Jesper Jensen.

Dengang 18-årige Sagosen skulle hurtigt gøre sig bemærket for sin indstilling i Aalborg.

- Vi blev bekræftet i hans talent, men også positivt overrasket. De fleste, der skifter til Aalborg, vil bo inde i den hyggelige bymidte, men han meldte ud, at han ville bo tættest muligt på hallen, for der lå styrketræningslokalerne.

- Allerede der satte han barren højt for, hvordan man kan prioritere, siger Jesper Jensen.

Han så ingen begrænsninger for Sagosen dengang. Ifølge Jensen havde Sagosen den nødvendige ærgerrighed til at gå hele vejen og blive blandt verdens bedste spillere.

Nu nævner man hans navn i sammenhæng med stjerner som Mikkel Hansen og Nikola Karabatic.

- Ærgerrigheden er altafgørende for at nå helt derop. Uden den havde han ikke været i top-20. Han er ikke et teknisk geni som Mikkel Hansen, men nok en blanding af Mikkel og Karabatic.

- Om han så er nummer et, to eller tre i verden, det handler om dagsformen, men ved dette EM er han i hvert fald klart nummer et, mener Jesper Jensen.

Allerede i marts sidste år meldte Sagosen ud, at han i sommeren 2020 skifter til verdens hårdeste håndboldliga - den tyske - hvor han skal tørne ud for THW Kiel.

Her bliver han holdkammerat med playmaker Domagoj Duvnjak, der fredag fra klokken 18 skal forsøge at dæmme op for Sagosen, når Kroatien møder Norge i den ene EM-semifinale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce