Annonce
Kolding

Markant stigning i Kolding: Godt gang i salg af rigmands-villaer

- Der er ikke tvivl om, at der bliver solgt flere boliger, der koster fra fem til otte-ti millioner kroner, siger ejendomsmægler Poul-Erik Hansen fra Home i Kolding Åpark. Arkivfoto: Søren Gylling
Antallet af solgte villaer, der kostede mere end fem millioner kroner, tog et stort hop i 2018, viser tal fra boligsiden Boliga.dk. Folk med penge i banken har fået øjnene op for Trekantområdet, lyder det fra en liebhavermægler, der sælger boliger i hele landet.

Kolding: Flyttemændene havde ekstra travlt på nogle af Koldings dyreste adresser i løbet af 2018. Antallet af solgte villaer, der koster over fem millioner kroner, landede på 16 styks, det viser tal, som Boliga.dk har trukket til JydskeVestkysten. Det er dobbelt så mange som i 2015, der var den tidligere højdespringer.

Tallene dækker over solgte villaer, der har været til offentligt salg og derfor har haft en annonce på Boliga.dk, så tallene har ikke familiesalg med. Tallene går tilbage til 2007, hvor der blev solgt fire villaer i den dyre prisklasse, og i gennemsnit er der fra 2007 til 2018 solgt fem villaer i kategorien. Næsthøjeste antal solgte villaer i kategorien er registreret i 2015, hvor otte villaer skiftede ejermand.

- Der er ikke tvivl om, at der bliver solgt flere boliger, der koster fra fem til otte-ti millioner kroner. Det skyldes efter min vurdering to ting. Renten er lav, og at der er flere folk, der har penge til liebhaveri og lyst til at kigge ud over vandet eller byen. Jeg var selv ud i weekenden og fremvise en bolig til 8,5 millioner kroner, og der er interesse for den slags boliger. Jeg oplevede det ikke på samme måde for bare to år siden, siger ejendomsmægler Poul-Erik Hansen, der er medejer af Home Kolding Åpark.

Annonce
Vi oplever en markant og stigende interesse. Området ligger jo bare utrolig centralt, det er et dejligt område og der er meget vand. Der er meget skøn natur.

Hans Lilienhoff, direktør i liebhavermægker Lilienhoff

Flere tilflyttere

Ifølge opgørelsen fra Boliga.dk var 2018 generelt et år, hvor der blev solgt mange boliger i Kolding Kommune. Samlet har boligsiden registret 737 solgte boliger, og med 16 handler med boliger, der koster mere end fem millioner kroner, udgør salget bare 2,2 procent.

Men selvom tallene er små, er tendensen klar, ifølge ejendomsmægleren.

- Udviklingen hænger også sammen med, at når folk kigger efter noget til otte millioner kroner, så kan de også sælge deres nuværende bolig til fire millioner kroner. Og så er der altså en del tilflyttere til Kolding og Trekantområdet generelt, der har penge, siger Poul-Erik Hansen.

Stigende interesse

Hos den landsdækkende liebhavermægler, Lilienhoff, har de også noteret, at salget i Trekantområdet har taget et hop frem, lyder det fra ejendomsmægler Hans Lilienhoff, der samtidig ikke vil konkludere noget entydigt.

- Belært af mange år i branchen så er der grund til at sige, at man skal være forsigtig med at konkludere noget entydigt, når tallene er små. Når man går fra et snit på fem og til 16 solgte villaer på et år, kan der være nogle tilfældigheder, der spiller ind, siger Hans Lilienhoff, og fortsætter.

- Men når det er sagt, kan vi som landsdækkende ejendomsmægler godt mærke, at der er flow af boliger i Trekantområdet. Der er ikke tvivl om, at det er et område, vores kunder lægger mere og mere mærke til. Folk, der overvejer at bosætte sig i Sydjylland og på Vestfyn, kigger i høj grad på Trekantområdet. Vi oplever en markant og stigende interesse. Området ligger bare utroligt centralt, det er et dejligt område, og der er meget vand. Der er meget skøn natur, siger Hans Lilienhoff.

I løbet af 2019 har Boliga.dk foreløbig registreret, at der solgt fem villa til over fem millioner kroner i Kolding Kommune.

Udsigten over Kolding Fjord koster kassen. Det er særligt boliger på Fjordvej, hvor køberen må til lommerne. Den dyreste villa på Fjordvej, der blev solgt i 2018, kostede 10 millioner kroner. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce