Annonce
Sydjylland

Salget af vinterdæk punkteret: - Det er fuldstændig bindegalt

På grund af de varmere vintre vælger flere danske bilister vinterdækkene fra til fordel for sommerdæk og helårsdæk. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
17 procent af danskerne kører uden vinterdæk, selv når vejene bliver glatte i vintermånederne. Hos Superdæk i Ribe oplever de, at de sælger færre vinterdæk, end de skal, når vinteren er mild.

Trafik: Danskerne vælger i højere grad vinterdækket fra, selv når sneen falder, og vejene bliver isglatte. Det oplever autoværkstedskæden Quickpot, som siden 2013 har solgt 15 procent færre vinterdæk.

- Den største sammenhæng er, at vi har haft mildere vintre de sidste mange år, og derfor bliver interessen for vinterdæk også mindre. Mange vælger så at køre igennem vinteren på enten sommerdæk eller helårsdæk, siger Tobias Raaby Poulsen, salgschef hos QuickPot.

Hos Superdæk i Ribe oplever de også, at flere og flere efterspørger helårsdæk. En af fordelene her er, at man slipper for at bruge penge på at skifte mellem to sæt dæk.

- Vi oplever at vi sælger færre vinterdæk. Har vi grønne vintre, mærker vi det især, for så sælger vi ikke det, vi skal, siger Henrik Carl, afdelingsleder ved Superdæk i Ribe.

Henrik Carl fortæller, at han dog stadig anbefaler kunderne at skifte mellem sommerdæk og vinterdæk, og dette er Tobias Raaby Poulsen enig i:

- Som udgangspunkt begynder vinterdækkenes gummiblanding i forhold til køreegenskaber og sikkerhed at have sine fordele, ligeså snart temperaturerne går under syv grader, siger Tobias Raaby Poulsen.

Annonce

Uforsvarlige erhvervsdrivende

Ifølge QuickPot har de seneste seks vintre haft en gennemsnitstemperatur på 2,95 grader, hvilket er 2,45 grader højere end klimanormen. Dog vil der stadig være kortere perioder, hvor der er frost og islag, og i de øjeblikke vil manglende vinterdæk gå på kompromis med trafiksikkerheden.

- Det er problematisk for trafikken, for får vi snefald på isglatte veje, så vil der være en del usikre køretøjer på vejene, da det er dækkene, der holder bilen på vejen, siger Volker Nitz, direktør for Dækbranchen Danmark.

Dækbranchen Danmark laver hvert år en undersøgelse over bilisternes dækvaner, og den seneste viste, at syv procent kørte på helårsdæk i vintertiden, mens hver tiende fortsatte på sommerdæk. Særligt er det erhvervsdrivende med varevogne, der beholder sommerdækkene på.

- Det er fuldstændig bindegalt, at man som erhvervsdrivende risikerer, at ens ansatte, omgivelser og kunder kommer til at lide nød, fordi man beholder sommerdækkene på, siger Volker Nitz.

I 2016 sammenlignede FDM sommerdæk og vinterdæk, når de kom på glat føre. Undersøgelsen viste, at sommerdæk skal bruge over 40 meter mere for at bremse ned fra 50 kilometer i timen end vinterdækkene skal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce