Annonce
Aabenraa

Salget er eksploderet: - Jeg er rigtig godt tilfreds

December-salget var forrygende for Røde Kors-butikken på Langebro i Aabenraa. Arkivfoto: Timo Battefeld
December var overvældende god for den store Røde Kors-butik på Langebro i Aabenraa.

Aabenraa: Danskerne har virkelig taget genbrug til sig - også når det handler om at give gaver. Det kan Røde Kors-butikkerne se på salget i december 2021, som ligger en tredjedel højere end december året før.

Den tendens kan man i den grad nikke genkendende til i Røde Kors-butikken på Langebro i Aabenraa. Her er stigningen endda meget større.

I december 2021 solgte butikken varer for 189.000 kroner mod 126.000 kroner året før. Det er en stigning på ikke mindre end 50 procent.

Annonce

- Vi har haft en god december. Det er faktisk den bedste måned i min tid, og jeg kom til i 2015, siger Jan Edemann, der er butikschef i Røde Kors-butikken på Langebro i Aabenraa.

- Der er især solgt mange møbler, tøj, køkkenting og fodtøj i december sidste år, fortsætter butikschefen.

Set over hele året har der også været en stor omsætningsfremgang i den store butik på Langebro. I 2020 lød omsætningen på 1,5 millioner kroner. Sidste år var omsætningen steget til 2,2 millioner kroner.

- Jeg er rigtig godt tilfreds, siger Jan Edemann.

Mange gavekort

Kigger man på alle landets Røde Kors-butikker som helhed er december-salget steget med 31 procent, og det er især i kategorierne dame- og herretøj, at salget er vokset, men også køkkenudstyr har oplevet øget popularitet hos genbrugskunderne.

- Det er varer, som man både kan bruge selv, men også som man kan forære til andre, og jeg tror, at stigningen i december generelt kan ses som udtryk for, at genbrug både til eget brug og som gaver bliver mere og mere almindeligt, siger Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors.

Vi har haft en god december. Det er faktisk den bedste måned i min tid.

Jan Edemann, butikschef i Røde Kors-butikken på Langebro i Aabenraa

At danskerne er blevet gladere for at give genbrug i gave, ses tydeligt i salget af gavekort til udvalgte Røde Kors-butikker. Denne kategori er steget med hele 285 procent sammenlignet med antallet af solgte gavekort i december 2020.

- Det er vi simpelthen så glade for, for med et gavekort til en af vores butikker skåner man miljøet og sikrer støtte til nødhjælp og sociale indsatser både nationalt og internationalt. Det er et andet "take" på forbrug, og det er den vej, vi ønsker, at vi slår endnu mere ind på som samfund, siger Tina Donnerborg.

Genbrugsbutikker

Røde Kors har 250 genbrugsbutikker over hele landet.

De fleste sælger tøj, men flere af butikkerne sælger også møbler og andre ting og sager til boligindretning.

Butikkerne drives af over 10.000 frivillige og har et årligt overskud på mere end 60 millioner kroner.

Tøj, som ikke har en kvalitet, der kan sælges i butikkerne, sendes til nødhjælp eller sælges til stofopkøbere.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

90-årig var utryg ved sygeplejerske længe inden overgreb: Nu stiller familien skarp kritik mod kommunen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Sidste år blev en lille dreng dræbt af sin mor og torsdag blev en 22-årig kvinde dræbt på Violvej: En nabo overvejer at flytte væk, men en anden nyder området

Esbjerg For abonnenter

Borgmesteren er nu døbt 'Danmarks mest begejstrede vestjyde': Oprustning af Esbjerg som Nato-havn vil skabe masser af afledte effekter til byen

Esbjerg

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Kultur

Verdensstjerner kommer til byen: Tre landshold dukker op på samme tid

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Varde

Engang var de et fantastisk makkerpar - nu er erhvervschef fyret

Varde For abonnenter

Denne gang har Alex fundet lykken i Afrika: I weekenden regner han med at spørge sin nye svigermor, hvad det skal koste at blive forlovet med Moryn

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Esbjerg For abonnenter

S-spids har fået øgenavnet 'Jakob Afbud': Nu er der også oprør i baglandet, og han er truet på sit politiske liv

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Tønder For abonnenter

Tønder opfordres til boykot: Drop alle aftaler med firmaer, der fortsætter deres aktiviteter i Rusland

Varde For abonnenter

Den omvendte verden: Handelsstandsforeningen er svært utilfreds med beslutning om en cykelsti i turistby

Haderslev

Karma ramte to unge tyveknægte: Blev taget på fersk gerning og endte selv med at blive bestjålet

Annonce