Annonce
Læserbrev

Salige er de enfoldige – eller er de nu også det?

Læserbrev: I anledning af temamødet om vindmøller i Tønder kommune var der inden mødet en fredelig demonstration af både modstandere og tilhængere. Initiativtageren på tilhængersiden var Bendix Gammelgaard, søn af fhv. Skærbæk-borgmester, Ole Gammelgaard, formand for RVB-foreningen, der vil rejse 18 kæmpehavvindmøller i Haved.

Vattenfall lokker overalt kommuner og de berørte borgere med en sjat penge. Vi har stadigvæk til gode at konstatere, om løfterne holder i virkeligheden. Det kaldes bestikkelse, og det er jo forbudt, som direktør for Energy, Bent Stubkjær udtrykte det i Kristeligt Dagblad i lørdags, men kald det blot økonomisk smørelse, der får møllerne til at glide lettere ned.

Borgmester Henrik Frandsen holdt en kort tale til forsamlingen og lovede at inddrage borgerne.

Program for temamødet:

1) Hvad er vedvarende energi (VE) og den regionale indsats

2) Tønder kommunes planlægning og status ift. VE

3) Mulige scenarier for VE

4) Lokale interesser og processer ift. VE

5) Erfaringer med borgerinddragelse i VE i Nordfriesland

En skam, at mødet udelukkede borgerdeltagelse. Men borgmesteren lovede at inddrage os fremover. Det er på høje tid og bliver interessant at se. Jeg har for to uger siden via email spurgt alle medlemmer af kommunalbestyrelsen om tre centrale spørgsmål ved CO2-reduktion og den nye klimalov: Hvad er ”bæredygtighed” og ”vedvarende energi” og hvad kommer det til at koste os og kommunen? Kun 2 af 31 reagerede til dato. Ingen af dem var i stand til at svare konkret: Desværre kun overfladiske flosker og udenomssnak.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce