Annonce
forside

Samarbejde til gavn for mange

Søren Rasmussen

Læserbrev: Byrådet har netop fordelt den udviklingspulje, som blev afsat ved budgetforligt indgået sidste år.

I Dansk Folkeparti glæder vi os over, at det vi mener er det vigtigste i fordelingen af midlerne, nemlig samarbejdet om folkeskolen.

Et enigt byråd står vagt om vores folkeskole - og det er så meget værd, og det er et stærkt signal til både ansatte, forældre og elever. Vi vil en sund og god folkeskole.

Der er jo i det hele taget fokus på børn. Således har vi fundet midler til køkkener i de børneinstitutioner, der mangler og til flytning af børnehaven ved sygehuset. Hvor er det godt og glædeligt.

På fritids- og idrætsområdet er de midler til kunstgræsbaner. Det er et stort og længe næret ønske, vi her kan tage fat på at opfylde. Så dejligt at vi kan sende et budskab om opbakning til fodbolden i vores kommune.

Der er et beskedent beløb til vejprojektet. Vi ved, at veje og fortove optager mange borgere og et hvert bidrag er velkomment. Til gengæld kan vi komme godt i gang med et nyt tiltag i Jernbanegade, der forhåbentligt kan løfte gaden betydeligt.

Omsider er der midler til bybusserne. Det er gennem noget tid gået den helt forkerte vej med bybusbetjeningen i Kolding. Der er brug for rigtig mange forbedringer. Det her retter op på seneste forringelse, og det er fint med de midler, vi her skulle fordele. Men hele byrådet bør være opmærksom på, at der er brug for langt flere investeringer i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce