Annonce
Danmark

Samarbejdsproblemer er ikke nyt i danske byråd: - Politik er gennemsyret af konkurrence, og det kan skabe dårligt klima

Byrådsmøderne i Randers Kommune går tilsyneladende ikke altid gnidningsfrit. Usund kultur og manglende samarbejde er i hvert fald årsag til, at Venstres borgmesterkandidat har valgt at trække sig kun få måneder inden kommunalvalget. Arkivfoto: Annelene Petersen
En borgmesterkandidat har trukket sig i Randers. Hans begrundelse lyder på usund kultur og manglende samarbejde i byrådet. Selv om de fleste byrødder arbejder fint på tværs, er samarbejdsproblemer i lokalpolitik ikke nyt. Det er et demokratisk problem, at udfordringerne kan blive så store, at de skræmmer nogle væk fra politik, siger professor.

Samarbejde: Der er efterhånden ikke mange måneder til, at vi igen skal til stemmeurnerne, når der skal stemmes til kommunal- og regionsrådsvalg. Selv om valgdagen midt i november nærmer sig, holdt det ikke den randrusianske lokalpolitiker Christian Brøns fra at tage en afgørende beslutning forleden.

Indtil tirsdag aften stod han øverst på sit partis opstillingsliste. Han var borgmesterkandidat for Venstre i Randers Kommune. Men nu er han det ikke længere.

Beslutningen begrunder han med kulturen og det manglende samarbejde i kommunalbestyrelsen.

Annonce

- Der er en usund kultur i Randers Kommune. Den kultur har jeg haft en ambition og et mål om at ændre og forbedre, men må også konstatere, at det ikke har været muligt. Derfor har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive ved med at være del i noget, der er usundt. Det skal jeg ikke, siger Christian Brøns i en pressemeddelelse.

Jacob Torfing, der er professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet, RUC, kalder det et demokratisk problem, at en lokalpolitiker trækker sig af de beskrevne årsager.

- Det skulle gerne være sådan, at alle, der har lyst og vil ind i politik, kan synes, at gevinsterne kan stå mål med omkostningerne. Det er tydeligvis ikke tilfældet i Randers Kommune. Der er åbenbart så dårligt et klima, at det afholder nogle fra at stille op. Det er uheldigt for demokratiet, siger han til Avisen Danmark.

Helt skidt i Slagelse

Det er ikke første gang, at professoren lægger mærke til samarbejdsvanskeligheder i en kommunalbestyrelse. Også i Slagelse Kommune har arbejdet i byrådet længe været præget af store udfordringer med samarbejdet.

Efter kommunalvalget i 2017 endte man her med en aftale, der først skulle gøre socialdemokraten John Dyrby Paulsen til borgmester i periodens første to år, for derefter at give tjansen videre til Villum Christensen fra Liberal Alliance. Den utraditionelle løsning på de hårde forhandlinger blev siden udbygget med en samarbejdsaftale om en fælles retning for kommunen gennem hele valgperioden - en aftale, samtlige partier skrev under på.

Allerede i marts 2018 valgte kommunens socialdemokratiske borgmester selv at opsige aftalen - angiveligt fordi han var træt af både dårlig stemning og manglende samarbejde på tværs i byrådet.

Det fik flere partier til at true med en retssag, da de mente, at det var i strid med lovgivningen.


Jeg siger ikke, at sådan nogle nedskrevne normer og værdier kan hindre, at der opstår dårlig stemning. Men jeg synes, at mange kommunalbestyrelser har taget det på sig. De er blevet klar over, at hvis de skal kunne lave et godt stykke arbejde for kommunen, skal de også kunne arbejde godt sammen på tværs.

Jacob Torfing, professor i politik og institutioner på RUC


Episoden har længe præget arbejdet i kommunen. I en rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner lavede blandt alle byrådsmedlemmer i foråret 2020, slog Slagelses byråd da også ud som den i landet, hvor konfliktniveauet mellem politikerne var højest. Otte ud af 31 byrådsmedlemmer i Slagelse svarede på rundspørgen, og i gennemsnit vurderede de byrådets konfliktniveau til 81,87 på en skala fra 1 til 100, hvor 100 er maksimal konflikt.

- Men det er min opfattelse, at man er kommet langt med at genopbygge tilliden i kommunalbestyrelsen i Slagelse, siger professor Jacob Torfing.

Annonce

Tilbage til glade dage

Generelt er samarbejdsvanskeligheder dog ikke et udbredt problem i de danske kommunalbestyrelser, mener professoren. Han fortæller, at man i mange kommuner ofte begynder en ny valgperiode med at tale om, hvad en god tone i byrådssalen er. Nogle steder har man desuden deciderede retningslinjer, der dikterer, at man skal lytte til hinanden og behandle hinanden med respekt trods forskellige holdninger.

Samarbejdsvanskeligheder på Fanø

Også på Fanø har borgmester Sofie Valbjørn (AL) meddelt, at hun ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen på øen. Dermed blev valgperioden 2017-2021 hendes eneste som lokalpolitiker på øen.

I januar meldte hun sin beslutning ud på Facebook, hvor hun begrundede valget med, at hun mener, der i kommunalbestyrelsen mangler en samlet vilje til at kæmpe for øens bedste.

"Politisk kan vi ikke samles om en fælles vision for øen, for mange forsøger at trække i egen retning. Man taler de ting ned, man ikke selv har foreslået, fortaber sig i formalia og langstrakte processer, detaljer og sagsbehandling og kritiserer hvert lille fejltrin – også i offentligheden. Det smitter af på både forvaltning og borgere, som bliver defensive og fokuseret på barrierer frem for muligheder", skrev Sofie Valbjørn.

- Jeg siger ikke, at sådan nogle nedskrevne normer og værdier kan hindre, at der opstår dårlig stemning. Men jeg synes, at mange kommunalbestyrelser har taget det på sig. De er blevet klar over, at hvis de skal kunne lave et godt stykke arbejde for kommunen, skal de også kunne arbejde godt sammen på tværs, siger Jacob Torfing.

Det er dog ikke så ligetil at komme ovenpå, hvis først det politiske klima bliver ødelagt, fortæller han. Derfor kan der gå lang tid, før stemningen igen er helt god i kommunalbestyrelserne i både Randers og i Slagelse.

- Hvis først man har problemer, kan det være en god idé at sætte sig ned og tale om spilleregler. Men hvis man allerede har balladen, kræver det mere end dét at komme videre. Vi ved fra forskningen, at det kræver, at man bruger tid på også at være sammen uformelt uden for byrådssalen. Hvis man først har en dårlig stemning, skal man gøre noget meget mere aktivt for at genopbygge tilliden, siger han.

- Ofte er sådan noget heldigvis forbigående. Man bruger lang tid på at opbygge gensidig tillid, og så kan der pludselig være en sag, der får det til at falde fra hinanden. Så går man i gang med det lange, seje træk med at genopbygge tilliden. Men politik er gennemsyret af konkurrence, for man konkurrer både om vælgernes gunst og om indflydelse. Derfor er det naturligt, at der er risiko for, at konkurrencen bliver usund og skaber et klima, der ikke tjener nogen.

Annonce
Annonce
Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-virksomhed er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Kolding

Maya på 13 år har samlet ind til Knæk Cancer i fem år: Stopper ikke før der er fundet en kur

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Danmark

Dall: Tag valgtesten og test dig i valgstemning

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Varde

Kreativ redningsaktion: Naturbussen reddede turister fra overnatning på oversvømmet halvø

Annonce