Annonce
Kolding

Samler underskrifter: Luk klappladserne i Lillebælt

Henrik Eriksen har sat gang i en underskriftindsamling mod klappladser i Lillebælt. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
- Det kunne være fint, hvis hele byrådet skrev under, siger Henrik Eriksen, som har taget initiativ til en underskriftindsamling.
Annonce
Fredericia: Stop forureningen af Lillebælt.
Sådan lyder opfordringen i en underskriftsindsamling, som er oprettet på websitet skrivunder.net. Her kan man skrive under, hvis man ønsker at lukke klappladserne i Lillebælt.
Bag initiativet står Fredericia-borger og vinhandler Henrik Eriksen. Det sker i forbindelse med Kolding Kommunes plan om at dumpe 360.000 kubikmeter havbundsslam ved klappladsen ved Trelde Næs.
- Jeg vil starte med at sige, jeg ikke har nogen biologisk uddannelse. Men når ting ikke virker velovervejede, er vi nødt til at reagere, siger Henrik Eriksen.
Annonce

Forpligtelse til at passe på Lillebælt

Fra folk, der bruger havnen og Lillebælt, hører Henrik Eriksen, at der stort set ikke er nogen fisk tilbage. Derfor er der ifølge Henrik Eriksen brug for bedre beskyttelse af Lillebælt, især når kommunerne i området har udnævnt området til en naturpark.
- Det er mærkeligt, når man har en Naturpark Lillebælt, at man så ikke kan fange en torsk eller en fladfisk eller se et marsvin i området. Vi har en forpligtelse til at passe på vores naturpark, siger Henrik Eriksen.
Han håber, at underskrift-indsamlingen kan gøre en forskel, og at man via initiativet kan råbe miljøministeren op, så klapningen - eller dumpingen - af slammet ved Trelde Næs kan stoppes.
Hvor mange underskrifter håber du på?
- Nok. Det kunne være fint, hvis hele byrådet gik ud og skrev under. Og jeg kan se, at Karsten Byrgesen allerede har råbt vagt i gevær, siger Henrik Eriksen.
Ud over Kolding Kommunes planer for dumping har projektet Baltic Pipe fået tilladelse til at dumpe 154.000 kubikmeter sediment og søgt om yderligere 100.000 kubikmeter.
Flere byrådspolitikere fra Fredericia har allerede udtalt sig kritisk om projektet. Men det er op til Miljøstyrelsen at give tilladelsen. .
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce