Annonce
Læserbrev

Sammen er vi stærke, men hvorfor så alle disse sololøb?

Læserbrev: Jeg bliver nødt til at tage bladet fra munden, for der er noget jeg simpelthen ikke kan begribe. Hvorfor vil vi i Tønder partout altid opfinde den dybe tallerken, når den for længst er opfundet? Hvorfor vil vi konstant over åen efter vand? Hvorfor bygger vi ikke nyt sammen?

#Tønderhandlerlokalt er det seneste eksempel på gode kræfter der går 'solo' om løsninger, der kræver meget mere robusthed for at sikre en bæredygtig fremtid.

Provinsbyer.dk er en platform, der allerede er struktureret med et register, så butikker og andre erhverv kan registreres i kategorier, så brugerne kan søge direkte på den branche eller butikstype, man ønsker.

Provinsbyer.dk har kørt i Løgumkloster i en del år med succes. Byen er bare ikke stor nok til at bære de driftsomkostninger, en rigtig platform har. Tønder By ville sandsynligvis heller ikke være det alene, men i fællesskab ville man kunne.

Det er bydende nødvendigt, at lægger sololøbet til side og kommer i gang med et reelt samarbejde. En fællesejet platform, et minimum af investeringer, og en fælles ydre fjende er det perfekte scenarie at kickstarte det i.

Ud over det helt simple register, rummer platformen allerede nu en on-line shop-i-shoppen, hvor kunder vil kunne handle i samtlige butikker i samme kurv med ét tjek-ud og betaling. Den rummer et online hotelbookingsystem, som kan rumme uendeligt mange overnatningssteder lige fra B&B over hoteller til sommerhuse. Den rummer en online aktivitetskalender, hvor aktiviteter kan registreres, henføres og sorteres og søges på utallige måder, ligesom man kan købe og betale billetter direkte fra den enkelte event.

Med andre ord, en platform, der kan samle alle erhverv, butikker, byer og frivillige på tværs af hele Tønder Kommune.

Jeg har foreslået at stille denne platform til rådighed for erhverv og handel fremfor at turisme, handel, erhverv, frivillige over hele kommunen hver især bruger ressourcer på udviklingen af nye forskellige platforme. Det skaber et fragmenteret indtryk af, hvad vi kan i Tønder. Jeg vil overdrage platformen til et andelsselskab, således at alle, som er repræsenteret på den, samtidig bliver medejere af den. En struktur, der vil skabe lokalt ejerskab og fællesskab, og grobund for et reelt samarbejde i hele kommunen.

Provinsbyer.dk har tidligere præsenteret platformen for Tønder Handelsstand, for Vækstrådet, og også Detailforum har kendskab til platformens eksistens. Vi mangler lederskabet og viljen til at skære igennem individuelle interesser for at samle alle kræfter om en fælles platform.

Provinsbyer.dk’s platform ligger lige for fødderne. Det eneste man skal gøre, er at samle det op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce