Annonce
Leder

Sammen om det lokale

Derfor lancerer JydskeVestkysten nu en kampagne, der i sin essens opfordrer alle til at bruge deres penge lokalt.

JydskeVestkysten har i flere år brugt sloganet "Sammen om det lokale" som en understregning af, at vi er et mediehus med et vidtforgrenet rodnet i det syd- og sønderjyske. Herfra går vores verden, ikke fra Bruxelles, ikke fra Christiansborg.

Mere end nogensinde giver sloganet betydning i disse tider, da hele vores nation rystes i sin grundvold, og sammenhold synes at være eneste farbare vej i en ellers trøstesløs tid.

Det at rykke sammen er svært at gøre på tværs af landegrænser og fra hovedstand til provins, men man kan for alvor gøre det lokalt.

Derfor lancerer JydskeVestkysten nu en kampagne, der i sin essens opfordrer alle til at bruge deres penge lokalt.

Så snart, vi går uden for en dør, kan vi ved selvsyn konstatere de ubarmhjertige konsekvenser af coronakrisen med lukkede butikker, øde forretningsstrøg, tomme koncertsale og nedlukkede idrætscentre. Det er ikke kun i en fjern afkrog af verden, at krisen rammer, det gør den lige uden for din dør. Og samtidig er det også lige uden for din egen dør, at du kan påvirke mest direkte, både nu, mens coronavirussen raser, men også i tiden efter.

Nogle er i deres privatøkonomi ramt hårdt og har derfor ikke det store at gøre med, men har man muligheden, lyder opfordringer herfra, at man gør noget ekstra. Ringer efter lidt mere mad udefra og får den bragt hjem, køber fødselsdagsgaver til senere på året allerede nu, hamstrer gavekort.

Lige nu er det usikkert, hvornår man overhovedet må rejse rundt i verden igen, men når vi kommer til sommer, og coronakrisen forhåbentlig er ovre, var det så en mulighed at holde ferie i Danmark i stedet for på Costa del Sol? Kunne tøjet købes i en lokal butik frem for i en netshop på den anden side af kloden?

Mulighederne er mange flere, og har vores læsere gode idéer til andre måder at give lokal støtte, hører vores redaktioner også gerne herom.

Uagtet, at coronakrisen rammer med umådelig kraft, udviser danskerne en utrolig råstyrke og et smittende gå-på-mod.

I forening med det lokale sammenhold, vil det bringe os over krisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce