Annonce
forside

Sammenhængende patientforløb -  med Esbjerg som forbillede

Læserbrev: Regeringen præsenterede i denne uge sit sundhedsudspil. Centralt i udspillet er, at der skal sikres mere sammenhæng for den enkelte patient, når man er i kontakt med sundhedsvæsnet.

I dag oplever alt for mange patienter at blive kastebolde i sundhedsvæsenet, fordi systemerne ikke taler sammen. Det er stressende for den enkelte patient. For når man er syg, skal man fokusere på at blive rask - ikke på at overskue et stort sundhedssystem.

Derfor vil regeringen bygge bro mellem de forskellige led i sundhedsvæsenet, så patienternes overgang mellem sygehus, egen læge og kommunen bliver mere gnidningsfri.

I Esbjerg kan vi være stolte af, at regeringen i sit udspil har ladet sige inspirere af den måde, som vi i flere år har arbejdet på. De praktiserende læger, Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune arbejder nemlig via Det Fælles Akutteam, som blev oprettet i 2016, allerede i dag tæt sammen og sikrer på måde et bedre forløb for den enkelte patient.

Og det er præcis denne type samarbejde, som regeringen foreslår skal udbredes til hele landet. Konkret foreslår regeringen, at der oprettes 21 sundhedsfællesskaber om akutsygehusene med deltagelse af sygehusene, de alment praktiserende læger og kommunerne. I de nye fællesskaber skal sygehuse, kommuner og de praktiserende læger styrke samarbejdet, så patienterne ikke falder mellem stolene. Og borgmestre og udvalgsformænd i kommunerne vil sidde med ved bordet og dermed sikre en lokal og demokratisk forankring.

Vi har meget at være stolte af i Esbjerg. Det gode samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus, de praktiserende læger og Esbjerg Kommune, som nu danner forbilleder for resten af landet, er endnu et godt eksempel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce