Annonce
Regionalt

Sammenhold og oplevelser går rent ind: Sydjyske højskoler har oprettet ventelister efter stor opbakning

De sydjyske højskoler oplever så stor opbakning, at de har måttet oprette ventelister. Flere højskoler, heriblandt Brandbjerg Højskole, som ses på billedet, forventer dog alligevel et stort økonomisk tab på grund af coronakrisen. PR-foto
Mange sydjyske højskoler har oprettet ventelister på grund af den store opbakning, de oplever efter forårets nedlukning på grund af coronavirussen. Coronakrisen vil dog stadig have mærkbare konsekvenser på højskolernes økonomi.
Annonce

Højskoler: Der er stor efterspørgsel på fællessang og dannelse på de sydjyske højskoler. Faktisk er efterspørgslen så stor, at flere af højskolerne har ventelister.

Det skriver TV Syd, der har talt med seks højskoler i Sydjylland, som alle oplever en stor fremgang i antal tilmeldinger.

En af de højskoler er Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord. Højskolen har i år oplevet en rekordstor efterspørgsel på særligt de korte kurser i sommerferien, der alle har en kulturel-historisk kerne og strækker sig over knap en uge. Den ekstraordinære efterspørgsel har fået højskolen til at skrive på deres hjemmeside, at kommende kursister kan opleve længere ventetider på en bekræftelse på deres tilmeldinger.

På højskolens kursusoversigt på deres hjemmeside er der i 2020 23 kurser tilbage, der handler om alt fra Sønderjyske Højdepunkter til sensommer- og ø-vandringer. Af de 23 kurser er 19 udsolgte, mens de resterende fire kun har få ledige pladser tilbage. Man skal helt frem til den 30. august for at finde det første kursus med få ledige pladser.

Annonce

Coronakrisens konsekvenser

Derudover har også Vejle Idrætshøjskole og Engelsholm Højskole udsolgt på både de korte og lange kurser. Snoghøj Højskole har derimod enkelte ledige pladser tilbage på de lange efterårskurser.

Mediet har ligeledes talt med Brandbjerg Højskole ved Jelling, der for tre og en halv måned siden var tæt på at begære sig konkurs. Nu har højskolen oplevet en rekordstor tilmelding til både de korte og de lange kurser.

- Vi har selvfølgelig været nervøse for, hvordan kursisterne ville reagere, når vi genåbnede efter corona. Men al vores nervøsitet har vist sig at være ubegrundet, udtalte Karim Pedersen, der er lærer på højskolen, til TV Syd.



Vi har selvfølgelig været nervøse for, hvordan kursisterne ville reagere, når vi genåbnede efter corona. Men al vores nervøsitet har vist sig at være ubegrundet.

Karim Pedersen, lærer på Brandbjerg Højskole


Men strømmen af tilmeldinger og de lange ventelister betyder ikke nødvendigvis, at højskolerne kan få indhentet det tabte. Flere højskoler har oplyst, at de på trods af opbakningen kommer til at lide et økonomisk tab på grund af coronakrisen. Det skyldes, at højskolerne under coronakrisen var lukket i to og en halv måned indtil 27. maj, hvor de måtte genåbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Annonce