Annonce
Tønder

Sammenstød: Ældre bilist overså vigepligt

Politi. Foto: Michael Bager
Annonce

LØGUMKLOSTER:  Når man som bilist svinger fra Stationsvej ud på Krusåvej tæt på brandstationen i Løgumkloster, skal der tages højde for ubetinget vigepligt. Det var en 92-årig mand fra Lemvig tilsyneladende ikke klar over.

I hvert fald kørte han ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag ud på Krusåvej, uden at tage hensyn til, at en personbil, ført af en 66-årig mand fra Aabenraa, nærmede sig. Sammenstødet var efterfølgende uundgåeligt.

Heldigvis gik det ikke værre end, at begge involverede slap uden personskade. Dog er den ældre bilist blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, hvilket kan resultere i en bøde eller en betinget frakendelse af kørekortet.

I forbindelse med uheldet blev der sendt bud efter de lokale frivillige brandfolk i nabolaget, der skulle fjerne olie og andre væsker, der var løbet ud på vejen. Den opgave var med den korte afstand til åstedet hurtigt overstået.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce