Annonce
Varde

Samtlige advokater i kommunen har nu samlet sig: Tidligere var der langt flere jurister i området

Birgit Østergaard Nielsen i forgrunden. Thomas Harder, Jens Graven Nielsen og Søren Dueholm arbejder nu sammen i et firma med adresse i Kræmmergade i Varde. Foto: Morten Nielsen
Mange advokatfirmaer rykker til byer med domstole. Der er ikke en domstol i Varde Kommune, men advokatfirmaet Vogel & Gammelby har udvidet. Det bliver liggende i Varde, lyder det fra indehaverne.

Varde: Da advokat Søren Dueholm, 67 år, kom til Varde i 1985 var der 13 advokatfirmaer, der til sammen havde 19 advokatkontorer rundt omkring i Varde Kommune. I forbindelse med en udvidelse af det gamle advokatfirma Vogel & Gammelby er der nu kun ét advokatfirma tilbage i Varde Kommune.


Der er basis for et advokatfirma i Varde.

Søren Dueholm, medejer af firmaet Vogel & Gammelby


Annonce

Det er Birgit Østergaard Nielsen, 52 år, og Søren Dueholm, som er partnere i Vogel & Gammelby, der er et meget gammelt advokatfirma med rødder helt tilbage til 1869. Siden 1975 har firmaets navn været Vogel & Gammelby, selv om det altså er Østergaard Nielsen og Dueholm, der reelt ejer firmaet.

De har netop sagt farvel til advokat Poul Winther Andersen, der stopper efter 40 år. Vogel & Gammelby har til gengæld sagt velkommen til to advokater, Jens Graven Nielsen, 66 år, og Thomas Harder, 65 år.

De er fra Oksbøl og Ølgod

De to nyansatte advokater er begge eksempler på udviklingen med færre advokatkontorer. Thomas Harder har været selvstændig advokat i Oksbøl, men blev senere ansat i Ølgod, hvor Jens Graven Nielsen har været medejer af advokatfirmaet Graven Nielsen og Kokkenborg. Men firmaet er netop opløst.

Med de to advokaters nyansættelse følger også to advokatsekretærer, der skifter arbejdssted fra Ølgod til Varde.

Jens Graven Nielsen er gået på nedsat tid, men han fører stadig sager som forsvarsadvokat. Han er lige som Søren Dueholm og Birgit Østergaard Nielsen beneficeret - det vil sige, at de tre advokater løbende sættes ind som beskikkede forsvarere ved sager i retten, som jo ligger i Esbjerg

Søren Dueholm forklarer, at firmaet ikke har planer om at etablere et kontor i Esbjerg, men at advokaterne kører frem og tilbage. Firmaet er forankret i Varde Kommune.

- Der er basis for et advokatfirma i Varde, siger Søren Dueholm, selv om en del advokatfirmaer har samlet sig i byer med domstole. Frem til retsreformen i 2007 var der byret i Varde og altså også langt flere advokatfirmaer.

I de nye lokaler er der plads til endnu en advokat. Her ses fra venstre Birgit Østergaard Nielsen, Jens Graven Nielsen, Thomas Harder og Søren Dueholm. Foto: Morten Nielsen

Ved udvidelsen skiftede advokatfirmaet adresse til Kræmmergade - faktisk til lokaler, der tidligere har huset et advokatfirma, Advokaterne i Kræmmergade. Der var ikke plads på den tidligere adresse i Vestergade længere.

Annonce

Alsidigt advokatkontor

Der er tale om et alsidigt advokatfirma, der foruden klassiske forsvarssager også behandler en bred vifte af civile sager. Jens Graven Nielsen tager sig fremover kun af forsvar og lader sine kolleger om de øvrige opgaver.

Thomas Harder tager sig blandt andet af køb og salg af fast ejendom, gældssaneringssager og også tvangsfjernelsessager.

Søren Dueholm er foruden at være forsvarsadvokat også kurator i mange konkursboer. Han udpeges ofte som bobestyrer af skifteretten.

Birgit Østergaard Nielsen er autoriseret bobestyrer og tager sig blandt andet af arvesager og sager om ægtepagt og andre familieretlige sager.

I øjeblikket håber firmaet, at der snart kan udvides med endnu en advokat i lokalerne i Kræmmergade. For der er nok at lave for Varde Kommunes nu eneste advokatfirma.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Varde For abonnenter

Lystfiskere fatter ikke Fødevarestyrelsens forbud: Årtiers succesfyldt yngelpleje sat på pause på grund af fiskevirus i dambrug

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-virksomhed er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Esbjerg For abonnenter

Pædagogen Lone vil slippe kontrollen over børnene: - De bliver skrøbelige, hvis vi ikke lader dem slå sig på en hammer eller falde ned fra et træ

Aabenraa

Motorcykel-ulykke i Padborg: 32-årig mand erklæret død

Varde

Torbjørn overvejer at stemme blankt: Han var håndplukket spidskandidat – nu er hans stemme til salg

Kultur

Grove fuger og gamle munkesten: Ribes gamle kloster har fået en overhaling til godt én million kroner

Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Aabenraa

Ikke set siden onsdag: Efterlyst mand fundet død i skovområde

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Annonce