Annonce
Vejen

Sandgaards første fysiske forretning åbner i Vejen

Jonna Hansen, Lars Sandgaard og Tanja Juhl Hansen er klar til at byde velkommen i "Sandgaard". Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Tøjbutikken Sandgaard kommer til at sælge tøj til alle kvinder, når dørene åbner. Bag butikken står en trio af kloge handelsfolk, der sætter hygge og tryghed i højsædet.

VEJEN: Torsdag den 14. november ser en ny butik dagens lys i Nørregade i Vejen.

Jonna Hansen, Tanja Juhl Hansen og Lars Sandgaard slår dørene op for butikken Sandgaard, der sælger tøj til alle kvinder - lige fra størrelse 36 til 56 - i mærkerne Gozzip, Studio og Sandgaard.

Lars Sandgaard er indehaver af tøjfirmaet Sandgaard, der har base i Ikast. Det er ham, der ejer forretningen i Vejen. Til daglig vil man dog blive mødt af Jonna og Tanja, hvis man slår vejen forbi butikken i Nørregade, der er firmaet Sandgaards første fysiske butik.

Annonce

Jeg var rigtig glad for jobbet i Vejle, men jeg savnede det lokale miljø i Vejen. Det er meget spændende at være med til at starte noget helt nyt.

Tanja Juhl Hansen

Årevis af erfaring

Jonna Hansen kender flere nok fra tøjforretningen Fru Diva, som hun drev igennem 20 år, men lukkede tilbage i marts måned.

- Det er svært at sige nej til en ny udfordring. Nu glæder jeg mig helt vildt til at se både gamle og nye kunder herinde, siger hun.

Tanja Juhl Hansen er uddannet i butiksbranchen i 2007. Hun har tidligere arbejdet hos Lady Lingeri i Vejen, men kommer lige fra en stilling som bestyrer i en lingeri-forretning i Vejle.

- Jeg var rigtig glad for jobbet i Vejle, men jeg savnede det lokale miljø i Vejen. Det er meget spændende at være med til at starte noget helt nyt, siger hun.

Genbrug i indretningen

Lige nu er butiksruderne dækket til, så der kan arbejdes i fred og ro. Inde i varmen er der indrettet med genbrugsmaterialer, der skaber en rustik og moderne atmosfære.

- Det er nemt at skabe en hyggelig stemning med nogle flotte, gamle ting, siger Tanja Juhl Hansen.

I et hjørne af butikken vil der være en kaffekrog.

- Her kan manden sidde i fred og ro med sin kaffe, mens konen shopper, siger Jonna Hansen.

I det hele taget er tryghed et nøgleord for de tre erfarne sælgere.

- Det er enormt vigtigt, at folk føler sig godt tilpas, når de besøger os, siger Tanja Juhl Hansen.

Kun få ting mangler at komme på plads, inden butikken slår dørene op torsdag den 14. november. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Der er brugt genbrugsmaterialer til at skabe en hyggelig indretning. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce