Annonce
Aabenraa

Sange, leg og Lagerlöf i forsamlingshuset

Pianist, komponist og foredragsholder Rasmus Skov Borring kommer til Løjt Forsamlingshus i september. Pressefoto.
Annonce

LØJT: Fællessang er blevet populært i Danmark, og nu er der lejlighed til at udfolde sine talenter i Løjt Forsamlingshus.

Det foregår den 21. september, hvor Løjt Højskoleforening får besøg af pianist, komponist og foredragsholder Rasmus Skov Borring.

Han arbejder for at holde den danske sangskat levende og har blandt andet arbejdet sammen med digteren Jens Rosendahl. Det fortæller han om i forsamlingshuset, hvor han også vil spille op til fællessang.

Arrangementet er det første på Løjt Højskoleforenings vinterprogram, som nu er sendt på gaden.

Foreningen får den 18. november besøg af teolog og forfatter Doris Ottesen, der fortæller om Selma Lagerlöfs roman "Kejseren af Portugalien".

Til februar kan højskoleforeningens medlemmer blive kloge på, hvordan leg ikke kun er for børn, men også noget, der kan gøre de voksne mere kreative. Det er legeforsker Marc Malmdorf Andersen, der kommer forbi og fortæller.

Allerede i oktober er der lejlighed til at møde en løjting - nemlig tidligere højskoleforstander Niels Holck, der fortæller om det danske sprog, og hvordan det hele tiden udvikler sig.

Højskoleforeningen har i alt ni arrangementer på programmet i den kommende sæson, og de foregår alle i forsamlingshuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce