Annonce
Sønderborg

Sangforening kæmper for at få flyttet genforeningssten

Genforeningsstenen er placeret i den kommende bypark ved Nordborg Sø. Foto: Katrine Lund Walsted
Nordborg Sangforening mener, at flytningen af genforeningsstenen i Nordborg er en stor fejl, som der skal rettes op på ved at flytte den tilbage til Nørherredhus.

Nordborg: Onsdag skal byrådsmedlemmerne diskutere sagen om genforeningsstenen i Nordborg. Skal den blive ved Nordborg Sø, eller skal den flyttes tilbage til sin oprindelige placering ved Nørherredhus?

Nordborg Sangforening, som for næsten 100 år siden tog initiativ til stenen, mener, at stenen skal flyttes tilbage.

- Vi er ikke gamle og sure mænd. Men kommunen ville bruge godt en million kroner på byparken, men det viser sig, at det er en bjørnetjeneste. Det er menneskeligt at fejle, også i en stor organisation som Sønderborg Kommune. Men her sætter man magt over ret, siger Johannes Diederichsen fra sangforeningen.

Annonce

I begyndelsen af september blev genforeningsstenen ved Nørherredhus flyttet af Sønderborg Kommune. Stenen er nu placeret ved Nordborg Sø i det område, som skal blive til en bypark.

Det var teknik- og miljøet udvalget, som godkendte projektet med en ny bypark ved Nordborg Sø som helhed tilbage i maj. Stenen er flyttet med Slots- og Kultyrstyrelsens tilladelse.

Efter flytningen af stenen, kom der kritik af, at borgere og sangforeningen ikke var blevet hørt. Derfor holdt Nordborg Sangforening og direktøren for teknik- og miljøforvaltningen efterfølgende et møde om sagen. Her fik sangforeningen indtryk af, at direktøren ville søge Slots- og Kulturstyrelsen om at flytte stenen tilbage samt anbefale teknik- og miljøudvalget at beslutte, at stenen skulle flyttes tilbage.

- Men han har ikke søgt styrelsen om at få flyttet stenen tilbage. Daværende kulturminister Mette Bock fredede alle genforeningssten i Danmark. Formålet var, at de ikke måtte fjernes, flyttes eller ødelægges, siger Frede Dominicussen fra sangforeningen.

Sag med følelser

I begyndelsen af oktober stemte et flertal i teknik- og miljøudvalget for, at stenen skulle blive stående. Venstres Tage Petersen var imod, og sagen tages op på byrådsmødet onsdag.


Den gør ikke meget væsen af sig til daglig. Men den er trods alt et fredet mindesmærke.

Johannes Diederichsen, Nordborg Sangforening


Det er første gang, Frede Dominicussen går ind i en sag, og han vil give kommunen kamp til stregen.

- Der er mange følelser i det her. Min far var med til at hente stenen ved Pøl Strand. Alle årene under både Nordborg og Sønderborg kommuner har sangforeningen passet den. Stenen, Nørherredhus og sangforeningen hører sammen, siger Frede Dominicussen.

Frede Dominicussen og Johannes Diederichsen mener, at stenen skal stå det historisk korrekte sted.

- Den gør ikke meget væsen af sig til daglig. Men den er trods alt et fredet mindesmærke. Der kommer mange gæster og turister fra hele landet på Nørherredhus, som ser stenen, siger Johannes Diederichsen.

Bjarke Eriksen, der er direktør for kommunens teknik- og miljøforvaltning bekræfter, at han har indgået i en dialog med repræsentanter fra sangforeningen.

- Jeg beklagede her på kommunens vegne håndteringen af sagsforløbet, og den manglende involvering af sangforeningen i forbindelse med stenens flytning. Jeg tilkendegav ligeledes, at beslutningen om stenens placering ville skulle behandles af teknik- og miljøudvalget på et oplyst grundlag, og at vi planlagde at sætte en sag på til politisk behandling i udvalgets møde primo oktober. Der blev imidlertid ikke tilkendegivet, hvorvidt forvaltningen ville have en given indstilling til sagens udfald, siger Bjarke Eriksen.

Frede Dominicussen ved genforeningsstenen i Nordborg for to år siden, hvor han malede bogstaverne op. Privatfoto

Genforeningssten

For 92 år siden blev genforeningsstenen sat op på Løjtertoft. Stenen blev senere flyttet til det gamle Nørherredhus på Løjtertoft. Stedet brændte i 1961, og stenen blev flyttet til det nye Nørherredhus, som blev genåbnet i 1967.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Sønderborg

Hjælper børn og unge til et sundt fritidsliv: Frivillige samlede langt over 100.000 kr. ind på bare fire timer

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Sydjylland For abonnenter

Livslang kærlighed begyndte med en kontaktannonce: Henry og Sigrid udvekslede over 150 breve og fik næsten 40 år sammen

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce