Annonce
Kolding

Sangglad præst gæster sit gamle sogn

Sognepræst Ditte Freiesleben vender for en kort stund tilbage til Bramdrup Kirke. PR foto

Bramdrup: Klassikertrioen gæster søndag 23. juni Bramdrup Kirke. I ord og toner handler det om den engelske forfatter C.S. Lewis, som mange kender fra hans Narnia-fortællinger. Dagen begynder med gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende frokost og foredrag i sognegården.

Klassikertrioen består af sognepræst Ditte Freiesleben, tidligere gymnasielærer Karin Vium Fristed og sognepræst Lone Vesterdal. De tre har gennem flere år arrangeret festlige gudstjeneste- og foredragssøndage med klassiske forfattere som Shakespeare, Charles Dickens, Jane Austen. Dorothy Sayers og Agatha Christie.

For Ditte Freiesleben er det et gensyn med hendes gamle sogn i Bramdrup. Ditte Freiesleben, der i dag er sognepræst i Vojens, og Lone Vesterdal har været kolleger ved Bramdrup Kirke. Ditte Freiesleben valgte en tilværelse som freelancepræst i nogle år, fordi det passede bedre ind i familielivet med mindre børn. De to præster fortsatte samarbejdet om klassisk litteratur og sang.

Der er tilmelding hos kordegnen senest fredag 21. juni.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Artige historier: Nissen fortæller

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce