Annonce
Kolding

Sarah og Karen kimes ned med rotteanmeldelser: - Vi har ikke tid til at lave vores arbejde ordentligt

Efterårets og vinterens massive regnvejr får rotterne til at flygte fra kloakkerne op i det fri, og det har fået telefonerne til at gløde hos Karen Petersen og Sarah Yousef i Kommunens rotteteam. Foto: Kolding Kommune
De to kommunale medarbejdere, der tager imod opkald med henvendelser om rotter, kan ikke længere følge med. Kommunen opfordrer nu folk til at anmelde deres rotteproblemer via en formular på kommunens hjemmeside.
Annonce

Kolding: Kommunen har den seneste tid modtaget så mange opkald med anmeldelser af rotter, at de to kommunale medarbejdere, der tager imod de mange opkald, ikke længere kan følge med.

- Vi er fuldstændig lagt i knæ. Det kan vi lige så godt sige, som det er, siger Karen Petersen, der er en af de to miljømedarbejdere, der tager imod opkald med rottehenvendelser.

Kolding Kommune har i november, december og januar modtaget ualmindeligt mange anmeldelser om rotter. Det skyldes formentlig efterårets og december måneds store mængder nedbør, der har drevet rotterne ud af kloakkerne og op på land. Det har givet ualmindeligt mange rotteanmeldeser i hele landet såvel som Kolding.

Kommunen modtager så mange opkald om rotter, at Sarah Yousef, der er den anden medarbejder, der tager imod opkald, i mandags løftede røret cirka 60 gange på en formiddag. Med så mange opkald har Karen Petersen og Sarah Yousef svært ved at finde nok tid til hver enkelt sag.

- Vi har simpelthen ikke tid til at lave vores arbejde ordentligt, og det er rigtig ærgerligt, siger Karen Petersen og uddyber:

- Folk skal melde det på hjemmesiden i stedet for at forstyrre os, for så har vi bare så meget mere tid til at håndtere de mere faglige henvendelser, siger hun.

Annonce

Brug internettet, hvis du kan

Så hvis du får besøg af rotter, skal du anmelde det på nettet på kolding.dk. Sådan skriver Kolding Kommune på deres hjemmeside og på Facebook. De opfordrer folk til at bruge internettet, når man skal anmelde rotter på ens adresse.

- Det er meget nemt at anmelde rotter på kolding.dk. Det kan både gøres på pc, tablet og mobilen og kræver ikke NemID eller lignende. Når du har trykket på ’indsend’, går anmeldelsen direkte videre til vores rottebekæmpere, der hver dag planlægger deres ruter ud fra anmeldelserne, forklarer Karen Petersen på kommunens hjemmeside.

Når et rotteproblem anmeldes på kommunens hjemmeside, kolding.dk, bliver henvendelsen automatisk sendt videre til Anticimex, der står for at bekæmpe rotter i Kolding Kommune.

Med den travlhed, som rottebekæmperne oplever lige nu, vil der typisk gå en uges tid, fra man har anmeldt rottefundet, til bekæmperne kommer på besøg. Er der rotter indendørs, skal bekæmperne komme indenfor 24 timer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce