x
Annonce
Erhverv

SAS finder revnedannelser i to Boeing-fly

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Den amerikanske luftfartsmyndighed har krævet tjek af 165 fly efter revnedannelser.

SAS har fundet fejl i 2 af 31 Boeing 737 NG-fly, som skulle tjekkes for revner.

Det oplyser SAS' fungerende pressechef, Troels Karlskov, til netmediet check-in.dk, og han bekræfter det ligeledes over for Ritzau.

De to fly er derfor taget ud af drift.

Det er de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, som for en uge siden krævede inspektion af flyene, fordi Boeing i september fandt revner i flere 737 NG-fly.

31 SAS-fly blev pålagt at skulle tjekkes.

SAS oplyser, at de aktuelle dele på flyene bliver udskiftet, og at det ene i øvrigt var på vej ud af SAS' flåde. Det er derfor ikke planen, at den skal tilbage i flåden, fortæller pressechef Troels Karlskov.

Inspektionerne af flyene har ikke påvirket trafikken hos SAS den seneste uge, og de vil heller ikke kommer til at gøre det, forsikrer pressechefen.

Pressechef Troels Karlskov fortæller, at i alt 58 af selskabets fly skal undersøges. Men ikke alle har skullet undersøges inden for en uge.

- Vi følger myndighedsreglerne og kravene fuldstændigt, som vi skal - lige som andre i branchen, siger han til Ritzau og understreger, at selskabet har sikkerhed som førsteprioritet.

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, krævede inspektion af 165 ældre fly fra amerikanske luftfartselskaber inden for en uge, skriver nyhedsbureauet Reuters. I alt er 1911 amerikanske 737 NG-fly omfattet af direktivet fra FAA.

Foruden SAS' fly har selskabet Jet Time skullet tjekke ét fly inden for den seneste uge. Her er ikke fundet fejl på pågældende fly, oplyser selskabet til check-in.

Torsdag oplyser Boeing ifølge Reuters, at luftfartselskaber har undersøgt 810 af 737 NG-flyene verden over, og der er fundet 38 strukturelle revner, som kræver reparation og udskiftning af påvirkede dele.

Natten til torsdag skrev Reuters, at det amerikanske luftfartsselskab Southwest Airlines onsdag tog to fly ud af drift.

Ligeledes har det brasilianske luftfartsselskab Gol Linhas Aereas taget 11 fly af samme flytype ud af drift.

De to luftfartsselskaber er begge store operatører af Boeings 737-fly, både NB-modellen og MAX-modellen, som har været underlagt flyveforbud i månedsvis efter to dødelige flystyrt.

Revnerne er fundet på det stykke, der på engelsk kaldes en "pickle fork". Det er ifølge nyhedsbureauet dpa den del af flyet, som fæstner vingerne med flykroppen. Dette stykke er ellers designet til at holde hele flyets levetid.

- Boeing har gjort FAA opmærksom på problemet og har aktivt engageret os med vores globale kunder af 737 NG-flyene i forhold til at støtte de påkrævede undersøgelser, skriver Boeing i en meddelelse.

Samtidig understreger flyproducenten, at problemet med revner ikke vedrører nogle af dets omstridte 737 MAX-fly.

/ritzau/

Artikel om revnedannelser på check-in.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fole Veteran Knallerttræf er aflyst

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce