Annonce
Erhverv

SAS mistede 100.000 passagerer på strejke i maj

Christian Als/Ritzau Scanpix
SAS var ramt af pilotstrejke syv dage i april og maj. Det har betydet et fald i selskabets passagertal.

En omfattende strejke blandt SAS-piloterne i Danmark, Norge og Sverige har medvirket til et markant fald i antallet af passagerer hos flyselskabet i maj.

Samlet fløj 2,4 millioner med SAS i maj, hvilket er et fald på 10 procent sammenlignet med samme måned året før.

Det er et fald på omtrent 265.000 sammenlignet med samme måned i 2018, og heraf udgør strejken omtrent 100.000 passagerer.

Det viser SAS' egne trafiktal for maj, der er offentliggjort tirsdag.

- Selv om SAS også var påvirket negativt af strejken i maj, var vi i stand til at genoptage driften hurtigt, siger SAS-direktør Rickard Gustafson i en kommentar til tallene.

SAS' piloter i Danmark, Sverige og Norge strejkede fra 26. april til 2. maj, da de ikke kunne blive enige med flyselskabet om nye overenskomster.

Efter omtrent 4000 aflysninger nåede parterne til enighed om en aftale, der giver mere i lønposen og flere piloter mere forudsigelighed i vagtplanerne, hvilket var et centralt stridspunkt.

Samlet er 370.000 passagerer blevet berørt af strejken - størstedelen i april.

Strejken har været dyr for SAS, der anslår, at aflysningerne har kostet selskabet omkring 450 millioner danske kroner.

Hos Sydbank påpeger aktieanalysechef Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt, at strejken er kommet på et ubelejligt tidspunkt, hvor flyselskabet i forvejen var udfordret på stigende oliepriser.

Forud for strejken forventede flyselskabet at kunne få overskud for regnskabsåret 2018/2019.

Men i forbindelse med seneste kvartalsregnskab i slutningen af maj lød det, at det mål bliver svært at nå.

- Strejken er kommet på et uheldigt tidspunkt, hvor selskabets omkostninger er stigende og indtjeningsevnen noget svækket.

- Det sætter spørgsmålstegn ved, om SAS er i stand til at tjene penge i år efter fire år med rigtig flotte resultater, siger Jacob Pedersen.

Han vurderer dog ikke, at strejken vil få længerevarende effekt til antallet af passagerer.

- Der er ingen tvivl om, at strejken har været hård ved SAS. Det har været en meget, meget dyr strejke.

- Men de seneste tal peger i retning af, at SAS er ved at være tilbage på sporet.

- Jeg tror, at passagererne har luret, at der nu er kommet ro på bagsmækken i forhold til piloterne, og at selskabet vil flyve, som man er vant til, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce