Annonce
Erhverv

SAS' pilotstrid passerer midnat uden nyt om truende strejke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved midnat natten til fredag var der deadline for at nå aftale mellem SAS og selskabets piloter i Norden.

Deadline for at nå en aftale mellem SAS og luftfartsselskabets piloter i Danmark, Norge og Sverige blev nået ved midnat natten til fredag.

Tidligere på aftenen brød forhandlingerne for de svenske piloter sammen i Stockholm. Det er dog ikke bekræftet, at strejken så er en realitet i Sverige.

Tre kvarter efter deadline er der stadig ikke kommet nyt fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen i København. Forhandlingerne ledes af forligsmand Jan Reckendorff.

Der er intet om, hvorvidt den varslede strejke bliver en realitet i Danmark, men heller ikke om at parterne er nået til enighed, eller at uret skulle være sat midlertidigt i stå.

Det er derfor uvist, hvad der sker for de piloter, som har varslet strejke. Striden mellem parterne går på uenigheder om løn og vagtplaner.

Godt to timer inden deadline skrev det svenske nyhedsbureau TT, at de svenske SAS-piloter afviste det forslag, der blev lagt på bordet for dem. Arbejdsgiversiden opfordrede dog piloterne til at fortsætte forhandlingerne indtil den endelige frist ved midnat.

SAS har aflyst 205 afgange i hele Skandinavien fredag indtil middag. Det skyldes, at virksomheden vil forhindre, at passagerer og kabinepersonale strander, hvis flyene pludselig ikke kan flyve grundet en strejke blandt piloterne.

I Norge fortsætter mæglingen på overtid, bekræfter Riksmekleren (svarende til den danske forligsmand, red.) over midnat over for det norske nyhedsbureau NTB.

Det vides ikke, hvordan afstanden er mellem parterne i nogen af forhandlingerne i de tre lande, eller hvornår de venter at kunne lande aftaler.

Det er ikke givet, at konflikt i et af landene betyder konflikt i alle tre lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce