x
Annonce
Erhverv

SAS tilbyder gratis ombooking af rejser til Kina

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Rejser til kinesisk provins frarådes på grund af virusudbrud. SAS tilbyder gratis ombooking af billetter.

Luftfartsselskabet SAS tilbyder gratis ombooking af rejser til Kina.

Det skyldes, at myndighederne i alle tre skandinaviske lande nu fraråder rejser til Hubei-provinsen på grund af et udbrud af corona-virus.

Det siger informationschef ved SAS Knut Morten Johansen.

- Udenrigsministerierne i hele Skandinavien, Norge, Sverige og Danmark, fraråder rejser til Hubei-provinsen. Nu flyver SAS ikke til den provins, men når det gælder flyvninger til og fra Kina, kan man nu ændre sin booking gratis, hvis man har en rejse før 23. februar, siger han.

Tilbuddet gælder kun ændringer af rejsetidspunktet og altså ikke destination.

- Så hvis du har en billet med en rejsedato før den 23. februar, så kan du ændre tidspunktet for rejsen til et hvilket som helst andet tidspunkt, siger Knut Morten Johansen.

Han understreger, at tilbuddet både gælder for kunder, der har købt flexbilletter og de billigere billetter på økonomiklasse.

Corona-virusset har spredt sig fra den kinesiske millionby Wuhan i det centrale Kina.

I alt er flere end 40 personer døde efter at være blevet smittet med virusset. Yderligere op mod 2000 er blevet smittet.

Langt de fleste tilfælde er registreret i området omkring Wuhan. Det har dog også fundet vej til lande som Australien, Japan, Nepal, Sydkorea, USA og Frankrig.

SAS's tilbud til flyrejsende gælder foreløbig frem til 23. februar. Derefter vil selskabet igen tage stilling til, hvorvidt man vil forlænge ordningen.

- Vi følger situationen tæt, forsikrer Knut Morten Johansen.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Max og Trine er faret vild i verden

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce