Annonce
Danmark

Sass: Intet problem at være socialdemokrat og kapitalfondschef

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Sass Larsen vidste allerede efter valget, at hans tid i politik var ved at rinde ud, fortæller han.

Det mangeårige folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) ser ingen modsætning mellem at være kapitalfondsdirektør og socialdemokrat.

Det fortæller han, efter at det står klart onsdag, at han ved udgangen af september forlader Folketinget for at blive administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark, ved årsskiftet.

- Det ligger fuldstændig i forlængelse af det arbejde, jeg indtil videre har arbejdet med, både som erhvervs- og vækstminister, men også som socialdemokrat, siger Henrik Sass Larsen, som ikke har tænkt sig at melde sig ud af partiet.

- Jeg er tilhænger af, at vi skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, og det gør kapitalfonde og venturefonde.

Henrik Sass Larsen har været blandt toppen i Socialdemokratiet, og det var ventet, at han skulle blive ny finansminister i en S-ledet regering.

Kort efter folketingsvalget, der blev afholdt 5. juni, kom Sass Larsen dog med beskeden om, at han ikke ville stå til rådighed som minister i en kommende regering, hvorefter han sygemeldte sig.

Han fortæller, at det på samme tidspunkt stod klart for ham, at hans tid i politik var ved at rinde ud.

Adspurgt hvorfor han ikke forlod posten som folketingsmedlem allerede på det tidspunkt, svarer Henrik Sass Larsen:

- Man har vel lov at blive siddende, nu når man er valgt. Der står ingen steder, at man skal udtræde.

Det er kun 14 dage siden, at Henrik Sass Larsen i et opslag på Facebook skrev, at han efter sin sygemelding var tilbage på Christiansborg, hvor han ville koncentrere "sin arbejdsindsats omkring Socialdemokratiets historiske virke".

Spørgsmål: Hvad er der sket på de 14 dage?

- Det må du jo så prøve at opklare, Sherlock, siger Sass Larsen.

Spørgsmål: Var det din ambition, da du meldte dig klar igen, at få et nyt job?

- Hvorfor er du så optaget af, hvad der skete for 14 dage siden? Jeg meldte mig jo tilbage på arbejde igen, da jeg følte mig frisk. At der sideløbende har været drøftelser med folk ude fra, det kan nok ikke overraske nogen.

53-årige Henrik Sass Larsen blev valgt i Folketinget i 2001 og har både været Socialdemokratiets gruppeformand samt erhvervs- og vækstminister.

Han er blevet opfattet som både kongemager og stor politisk strateg, og han har haft en stor andel i, at det er lykkedes at bringe Socialdemokratiet til regeringsmagten under Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen.

Det er netop det, som han er mest stolt af.

- Jeg har jo haft en central rolle i at tilrettelægge en strategi og tage ledelsesansvar, som har sørget for at bringe Socialdemokratiet til at regere i Danmark. At det er lykkedes de par gange, det er jeg utroligt stolt af, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce